Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

251 De Hovedføddede benytte til de tilbagegaaende Be- vægelse fornden Fødderne, ved hvis Hjælp de enten krybe om paa Havbunden eller roende svømme omkring i Van- det, ogsaa Vandets kraftige Udstødning gjennem Luftrøret. Hos nogle Arter, der have et større, langt og smalt Legeme og forholdsmæssig stærke Muskler, skeer dette med en saadan Kraft, at de flyde gjennem Vandet som Pile og ofte gjøre en stor Bue i Luften ligesom de flyvende Fifle. Saaledes fortæller Sir James Noss, at et Antal af Blæksprutter ikke blot sprang op paa Skibets Dæk, der laae 15—20 Fod over Vandets Overflade og hvorpaa der samledes mere end 50, men ogsaa flhi bort over hele Skibets Brede. Hos de Dekapoder, der fortrinsviis svømme omkring, begunstiges Bevægelsen endelig ved en finneagtig Udbredelse af Kappen. Denne strækker sig hos Sepierne langsmed Siden af hele Kroppen, medens den hos Kalmarerne sindes paa Enden af denne. De Hovedfoddedes Hud frembhder nogle ganske sæl- somme Ejendommeligheder. Den er nemlig bedækket med forskjelligtfarvede Pletter, der næsten ere ukjendelige, saa- længe Dyret er i Ro, men, som saasnart det opirres paa en eller anden Maade, kunne blive indtil sex Gange saa store; Pletterne komme tilsyne og forsvinde, formindskes og forstørres med den største Hurtighed, saa at det samme hovedføddede Dyr i et Meblik er hvidt og derefter synes at være brunt eller gult. Det er vanskeligt at sige, hvilken Fordeel det har as dette Farvespil; det er muligt, at det derved formaaer at bortskrcemme nogle af sine Fjen- der. Hudens Overflade forandres ogsaa med Dyrets Studs- tilstand. Ved en hvilende Octopus har man f. Ex. fundet den ganske glat, men saasnart man ophidser den, bedækkes Kappen, Hovedet og endog Fangearmene med Tuberkler og fremragende Dele paa Steder, hvor der siet intet as den Slags før var at see. Hvem skulde vel have ventet at træffe et saa fylsomt