Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

252 Nervesystem eller en saadan Vmfindtlighed hos de kold- blodige Bløddyr? Man kunde fristes til at troe, at de Hovedfoddede allerede vare udrustede med tilstrækkelige Angrebs- og For- svarsmidler ved dereH Hurtighed, deres Fangearme og deres mægtige Næb, men Naturen har desuden begavet de fleste af dem med et mærkværdigt Udsondringsorgau, som afsondrer en sort Saft, hvis Udsprselskanal nnmder ud i Luftroret. Naar Dyret er i Fare, sprøjtes denne blcekagtige flydende Vædste ud i en saadan Mængde, at den danner en tæt Sky i Vandet, og Dyret skjnler sig paa denne Maade for sine Fjender. Denne sorte Blækspruttesaft benyttes som bekjendt som Farvestof. Hvor varigt Stoffet er, fremgaaer deraf, at endog Indholdet af fossile Blæksprutters Blcekscek har været brugbart. Det ansees for i hoi Grad mærkeligt, at Hvedekorn, som maaskee ere blevne begravede i ægyptiske Mumier for 30 Aarhundreder siden, ikke have tabt deres Spirekraft, men at et dyrisk Afsondringsstof, hvis Oprindelse naaer op til den fjerneste Urverden, er vedbleven at være Uforandret, er vistnok endnn mere forbausende. Det as D'Orbignh opdagede Modstandsavparat fappa.- reil de rksiZtanee) hører til en af de største Mærkværdig- heder i de Hovedfoddedes Organisme. Da nemlig disses Hoved og Krop indvendigt kun have et svagt Sammenhæng, knnde Dyret neppe taale nogensomhelst hurtig Bevægelse, naar Naturen ikke paa anden Maade havde sørget for disse Deles' gjeusidige Befæstelse. Kropkappens iudveudige Væg er derfor forsynet med eu kuopagtig Ophoiuing paa hver Side, som passer i en tilsvarende Nende eller Udhuling paa den nederste Ende af Hovedet, saaledes at Dyret vilkaarligt kan knytte Delene sammen eller løse dem op og gjøre Forbin- delsen løsere og fastere efter Meblikkets Behov. Ved en bestandig fast Tilslutning af Hovedet til Kroppen vilde Dyret have tabt en stor Deel af sin Bevægelighed og føl- gelig ogsaa af sin Evne til at forskaffe sig Næring.