Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

16 Havvandet, og i det Hele taget gives der vel neppe et Metal eller Metalloid, som ikke findes deri. Det er altid blandet med dyrisk Sliim, som er et Produkt af de utallige Skabninger, som leve deri, og dette foraarsager deu fedt- agtige Foruemmelse, der er saa paafaldende for alle dem, som bade sig i Havet. Kulsyre og 2lt, der ere ligesaa uund- værlige for Havdyrene og Havplauterne, som for de i det atmosphcerisle cecm levende Skabninger, findes ligesom Kvæl- stof mechanifl blandede og chemisk forbundne med Hav- vandet. Jøvrigt er det indbyrdes Forhold af Saltene ikke altid eens, og der sindes snart mere, silart mindre af de for- stjellige Sorter. Efter Forchhammers Undersøgelser aftager havets Indhold af Salt i eu mærkelig Grad hemmod Ky- sterne selv af smaa Ber, saaledes at Nordsoen f. Ex. staaer ^o^^ö tilbage for det atlantiske Tceatt. Udelt Tvivl hidrører dette derfra, at de fleste Havdyr overvejende opholde sig i de lave Bande ved Kysteil, og disse Dyr tære uafladeligt paa Havets faste Bestanddele. Eiiduu større Afvigelse i Henseende til Saltholdighed studer Sted i de indelukkede Have, der kuu ved snevre Ka- naler hænge sammen med Oceanet. I Middelhavet, hvor Fordampningen befordres ved dets sydlige Beliggenhed og ved den varmeudstraaleude afrikanske Drlens Nærhed, er Bandet z pCt. mere saltholdigt end i Oceanet. Derimod er p>stelsøen, som paa Grund af sin nordlige Beliggenhed ikke lider noget saa stort Tab ved Fordampning og desuden bestandigt optager uhyre Masser Ferskvand fra de store Floder, næsten kun halvt saa saltholdigt som Vesterhavet. de store aabne Oceaner bevirker Stromttingeriles Kredsløb en saa forbavsende Eensformighed i Havvemdets Sattimensætttittg, at Forskjellen i Saltholdighedett mider de forskjellige Længder og Breder er meget ringe; dog faildt Leriz, der ledsagede Kotzebue paa hans sidste Opdagelses- rejse, og som har foretaget de alleritpieste Forsøg over denne