Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

269 sesorgan endog hos den fuldkomneste Acephal at være langt mindre uddannet, og medens hun strækker et velformet, med Følehorn og lynende Dine forsynet Hoved ud af sin Skal, har Naturen nægtet Muslingen et Hoved. Acephalerue. ere dog ikke blevne saa ganske stedmoderligt behandlede, som man ifølge deres hovedløse Tilstand skulde troe. Mauge as dem ere forsynede med Dine eller idetmiudste med Dien- pletter, som kunne skjelne Lys fra Mørke, og man har ogsaa opdaget Høreorganer hos mange af dem. Paa hver Side af deres Legemes Rygflade fremtræder en Hudlap, der afsætter en anseelig, kalkagtig Skal, og saa- ledes opstaaer den for dette Dyr saa charakteristiske toskallede Bedækning, i hvilken det ligger skjult ligesom en Bogs Blade i Bindet, og som beflytter den mod Fjenders Angreb. Naar Havsneglen trues af en Fare, trækker den sig tilbage i sit simple Huus, hvis Aabning den lukker med et Laag. Mnslingen slaaer derimod sine Fløidsre i og søger paa denne Maade at undgaae alle nbehagelige Berøvelser med den ydre Verden. Et stærkt elastisk Baand forbinder begge Skaller og spærrer dem op paa vidt Gab, saasnart Muflelsammentrækningen, som har holdt den lukket, ophører. Hos mange Muslinger ere Kappens Hudlapper skilte fra hinanden paa Bagsiden, som s. Ex. hos istersen, der ved at spærre sine Skaller op, tillader os at kaste et dybt Blik ind i deres Indre; hos andre sammensmelte de der- imod mere eller mindre med deres Rande i Bugens Midt- linie og danne paa denne Maade et scekagtigt Hylster, der iøvrigt ikke ligger umiddelbart paa Dyrets egenlige Legeme, men udstilles derfra ved et særeget huleformigt Mellemrum. Det maa ogsaa bemærkes, at Sammenvoxuingen kun strækker sig til de hudagtige Dele, medens de haarde Skaller ere adskilte fra hverandre, saaledes som hos Dstersen. I den lukkede Sæk sindes altid flere spalteformige Aabninger, en foran, som tillader Foden at træde igjennem,