Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

270 og to bagtil, af hvike den, der ligger nærmest Ryggen, tjener til at bortfjerne Udsondringerne, medens den anden tillader Vandet at løbe ind i de af Kappen omsluttede Num. Begge disse Aabninger forlænge sig ofte i kortere eller længere Nør, som snart ere skilte og snart sammenvoxede med hin- anden. Denne ejendommelige Dannelses Fortrin fremtræder klart, naar vi betragte de paa denne Maade udrustede Dyrs Levemaade. De grave sig næsten alle mere eller mindre dybt ned i Sandet eller Dyndet og tilbringe der deres hele Liv eller idetmindste en stor Deel af dette. Dersom nu deres Kappe var aaben til alle Sider saaledes som Aster- sens, maatte de nødvendigt kvæles, en Fare, hvorimod de ere beskyttede ved deres lange Aanderør. Den stærke, muskuløse Fod, som de strække ud fortil, tjener sædvaulig som en fortræffelig Skovl, ved Hjælp af hvilken de hurtigt skjule sig i Sandet, naar en Fjende vil gribe dem. Mange Slægter benytte den ogsaa til at krybe eller hoppe fremad med. Den almindelige Hjertemusling ((larcliuni eätile) strækker den f. Ex. ud saa langt som muligt, trykker den fast ned mod Jorden, skyder sig da pludseligt i Veiret ved en pludselig Sammentrækning af den og hopper, hurtigt gjentagende denne Manøvre, tem- melig rast bort. Hos andre Slægter ere Bevægelserne langt mere ind- skrænkede. Knivskederne eller Solenaceerne lade sig saaledes nøie med at stige op og ned i de lodrette, ofte meget dybe Huller, som de grave, og forlade ikke disse. De fleste af de i Sække indesluttede og med Aanderpr forsynede Bivalver leve paa de sandede og dyttdede Kyster, hvor de forekomme i saa uhyre Antal, at man ofte finder den flade Strand bedækket med Tusinder af Skaller af det døde Dyr; men der gives dog ogsaa nogle, som grave sig ind i Træ eller Steen.