Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
278 Mellem Lncrinerssen, Ruinerne af Cumæ og Forbjerget ved Misenum, ligger en lille Saltvandssø, der holder omtrent en Miil i Omkreds, næsten overalt er 3—6 Fod dyb og har en vulkansk, sort, dyndet Bund. Dette er Virgils gamle Acheron, det nuværende Fusaro. Paa dens Overflade seer man store Steendhnger, som man har ført hertil og derefter bedækket med Nsters fra Tarent. Rundt om hver af disse konstige Klippemasser, som sædvanlig have et Gjeunemsnit af 6 til 9 Fod, er en Mængde Pæle stukne ned i Vandet temmelig nær ved hverandre, saa at de rage lidt op over det, og man let kan trække dem op. Andre Pæle staae i lange Rækker nogle Fod fra hverandre og ere forbundne med Reb, fra hvilke der hænger Riiskviste ned i Vandet. Alle disse Forholdsregler ere trufne for at opfange Dstersstpvet, der hvert Aar kommer frem af Moderens Kappe og for at frembyde en Mængde Opbevaringspunkter for dette, til hvilke det kan befæste sig. Allerede efter to til tre Nars Forløb have de mikro- skopiske Larver forvandlet sig til spiselige Asters. Pælene og Niiskvlstene blive da paa den dertil passende Aarstid trukne op af Vandet og de modne Bær afplukkede, hvorpaa man atter sætter Apparatet ned, indtil en ny Slægt bringer en ny Hpst. Saaledes give de for deres Dovenskab beryg- tede Neapolitanere alle europæiske Kystboere et Exempel, som fortjener at paaagtes as dem; thi i intet Land vil der savnes Egne, hvor jo en lignende, efter Omstændighe- derne modificeret Fremgangsmaade vil kunne forvandle dødt henliggende Laguner og Havarme til yppige Dstersmarker. Det vilde endog være let at ophænge Riisbnndter over mange naturlige Banker, som kunde fastholde en stor Deel as Larverne, hvilke man da kunde bringe andetsteds hen. De franske Kyster forsynes nn med nye østersbanker efter disse Principer under Opsigt af Coste, og der er allerede opnaaet et saa glimrende Resultat, at det vilde