Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
282 rigtigt paa det Rene. Efter nogle Forfattere knnne vi takke -en disse Dyr ejendommelig Sygdom for dem, idet denne foranlediger en saa stærk Afsondring af den perlemoragtige Substants, at denne ikke mere afleirer sig lagviis paa Bunden af Skallerne, men danner Udvcexter hist og her, som hærdes i mere eller mindre regelmæssige Former. Andre Naturforskere ere af den Mening, at Dyret opdynger denne Substants for at give Skallen mere Fasthed og Tyk- kelse paa det Sted, hvor den er bleven gjennemboret eller paa anden Maade beskadiget. Efter Philippis Undersøgelser er Aarsagen til Perledannelsen en Indvoldsorm, der bliver gjort uskadelig ved den af Kappen fremkommende Perle- ruassendsvedning. En smuk Perles væsenligste Egenskaber er Glands, Størrelse og fuldkommen Negelmæssighed i Formen. Medens det allerede er sjeldent at sinde alle disse Betingelser forenede hos et eneste Exemplar, er det natur- ligviis endnu laugt vanskeligere at samle et Antal Perler af samme Størrelse og Skjouhed til et kostbart Smykke. De fleste Perler, der fistes, ere ufuldkomne og uregel- mæssige Stodperler (perles baroWøs) eller smaa Korn, Froperler (semeuee äs perles) eller eildog uregelmæssige Koukretioner, der hænge altfor fast ved Skallerne, til at de kunne stilles fra disse. Formeu og Størrelsen giver altsaa Perlerne deres væsenligste Bærdi, thi Perlemuslingens store og tykke Skaller, som koste ueildeligt meget mindre, bestaae af ganske samme Substants og vise indveudig eu ligneude glimrende Glands. Naturen har begavet Bivalverne med samme Skjønhed i Farverne og med samme Maugfoldighed og mærkværdige Former som de eenskallede Snegle, saa at de spille en lige saa stor Rolle i alle Konchyliesamlinger og blive betalte ikke mindre dyrt af Samlere. Spondhlerne, som leve i de tropiske Bande, høre til de smukkeste og værdifuldeste Slægter. Ligesom isterserne fæste de sig fast til Stene, og de spises ogsaa ligesom disse,