Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

285 kamagtige Gjæller og staae overhovedet paa et lavere Trga- nisationstrin. Munden ligger mellem to frhndsede, spiral- formig oprullede Arme paa Bugen. Der gives kuu nogle faa levende Arter af disse Dyr, men derimod en stor Mængde fossile, saa at de ere meget vigtige for Geologerne, men forresten ere de uinteressante. Til Bloddyrene eller de bløddhrligneude Dyr regnes endnu Mosdyrene (veyoroa) og Sækdyrene (Puuieata). Af de Første skulle vi først nævne Flustrene, som man tidligere holdt for Polyper, fordi de ligesom disse i Tusindviis beboe en Stok, der er saa tynd som Papir og ligner et Blad; men de skille sig dog væsenligt i Bygning fra disse Dyr. Til Bryozoerne høre endvidere Lepra- lierne, der saa hyppigt overtrække Algernes Blade eller de oversvømmede Steen ligesom med et fint Ret. For det blotte Die see de ud som en tynd, kalkagtig Skorpe, men naar man betragter dem gjennem et Forstørrelsesglas, falder man ogsaa hos disse Skabninger, af hvilke der alene i Nordsøen forekommer over 40 Arter, i Forundring over Formernes forbausende Mangfoldighed og Sirlighed. Sækdyrene indbefatte ikke mindre sælsomme Skabnin- ger, Sopunge, Phrosomer og Salper. Til de Første hore Stjernesopuugene, som danne geleeagtige Skorper paa Tan- gen, oversaaede med iLtjerner. Enhver Straale er Legemet af et af disse Individer, af hvilke den sælsomme Koloni bestaaer, og i Middelpunktet findes den fælles Tarmaab- niug. Pyrosomerne skulle vi omtale i Kapitlet om Hav- lysene. Endelig fortjene Salperne vor Opmærksomhed paa Grund af deres høist mærkværdige Generatiousvexel. De leve i de varmere Have og svømme frit om i Vandet, sædvanligt skareviis. Ethvert af disse Dyr ligner en krystalklar Tubuö, gjennem hvis Snoninger man tilsidst kan see de indvendige farvede Dele. Nian studer dem euten alene eller samlede i lange Kjæder, som bestaae af mauge