Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Havet maatte derfor i Tidernes Løb nodvendigviis be-
standigt blive mere og mere saltholdigt, naar Forsynet ikke
paa sorskjellige Maader havde sørget for Vedligeholdelsen af
de bestaaende Forhold. Den utallige Hær af Søfugle af
enhver Art unddrager bestandig Oceanet faste, saltholdige
Stoffer og giver disse tilbage til det faste Land igjen i Form
af Gnano. Ogsaa Tangen, som deels indsamles af Men-
neskene, deels i uhyre Mængde kastes op paa Kysterne, er
rig paa saltholdige Bestanddele, saavelsom Fiskene, af hvilke
vi fortære mange Milliarder. Bloddyr, Polyper og de
mikroskopiske Smaadhr ere ligeledes bestandigt ifærd med at
unddrage Havet dets Kalkdele og at befrie det for et Over-
maal af jordagtige Stoffer.
Man har tilskrevet Saltholdigheden det teleologiste
Memed at forhindre Vandets Forraadnelse, men dette
beroer aabenbart paa en Vildfarelse, da Oceanets evige
Bevægelser tilstrækkeligt beskytte det for at raadne, og stille-
staaende Saltvand, der er blandet med organiske Substanser,
gaaer desuden ligesaa hurtigt etter endnu hurtigere i Forraad-
nelse end fersk Vemb under lignende Betingelser. Hoved-
oiemedet for det i Søvandet blandede Salt synes at være
en Regulering af Fordampningen. En salinsk Oplosning
fordamper mindre hnrtigt end reeilt Vand, og jo mere Salt
den indeholder, desto langsommere foregaaer Fordampningen.
I de tropiske Have forhindrer altsaa Oceanets Saltholdig-
hed Vcmdets altfor hurtige Forflygtuing, og denne indskræn-
kes i desto større Grad, jo mere Overfladens Saltholdighed
voxer. Dersom Havet ikke var saa saltholdigt, vilde
Mængden af de opstigende Dampe og følgelig ogsaa det
atmosphæriske Nedslag være langt større, og det er sand-
synligt, at en stor Deel af Jorden da vilde hjemsøges af
frygtelige og vedvarende Regnskyl, der vilde gjøre den lang
mindre skikket til Opholdssted for Menneskene.
. 2»