Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

20 Da Vandet er en flet Barmeleder, afvexler Havets Varmegrad langt mindre end Luftens paa de forskjellige Aars- og Dagstider. Wkvinoktialoceanet opuaaer meget sjeldeilt et Maximum af 28° og man har hidtil aldrig fuudet det varmere eud -I- 3O°6 C., medens Jordens Toer- flade mellem Troperne ved direkte Solstraaling ophedes til 52°5. I Nærheden af IEkvator vexler Havets Varmegrad i de øvre Lag hele Aaret igjennem regelmæssigt mellem 27^- og 29° C., og næsten ingen Forskjel kan iagttages paa de forskjellige Dagstider. Denne beundringsværdige Eensformighed og Bestan- dighed i det tropiske Havs Temperatur paa Strækninger, der indtage Tusinder af Kvadratmile — hvad der især kan iagttages mellem 10° N. og 10° S. Br. i stor Afstand fra Kysterne, hvor Havet ikke gjennemfures af Strømme af varmt og koldt Vand — giver os efter Arago et Middel til at løse et Hovedspsrgsmaal i Jordens Phhsik, som hidtil endnu er ubesvaret. „Uden at man behøvede at bekymre sig om Lokalittdflhdelser (som Bortrhdnittg af Skove, Bjerge og Sletter, Udtørring af Sumpe og Søer), hvis Virkninger naturligviis ere meget indskrænkede, kunde hvert Aarhundrede, naar det vilde overgive det følgende nogle Tal, som det let kunde forskaffe sig, maaskee give dette det simpleste, nøjag- tigste og meest direkte Middel ihænde til at bestemme, om Solen, som nu næsten udelukkende er vor Jords eneste Barmekilde, forandrer sin physiske Konstitution og Glands saaledes som de fleste af Stjernerne, eller om den har ttaaet en permanent Tilstand. Store Revolutioner i den lyseilde Solskive ville ttemlig, naar de ere af længere Varig- hed, reflecteres sikkrere i Havets end i den faste Jords for- andrede Middelvarme." (Kosmos.) Linierne for den største Havvarme (29° C.) falde ikke sammett med ZEkvator, men synes at danne to ikke gattske parallele Bælter nord og sydfor denne. I den nord-