Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

21 lige Deel af det atlantiske Hav begynder Linien for den større Havvarme ved Afrikas Bestkhst knn lidt nordfor Mkva- tor, hæver sig langs Sydamerikas Nordkyst til 12° N. Br. og gaaer i den mexikanske Havbugt endog op over den nordlige Vendekreds. Den varmeudstraalende Jords Ind- flydelse viser sig endnu mere paafaldende paa Middelhavets indesluttede Vande (mellem 30° og 44° N. Br.), hvor Ban- dets Temperatur i Sommermaauederne er mellem 29" og 29°5 eller omtrent 3 Grader varmere end Middeltempera- turen af det aabne tropiske Hav. Medens Oceanets Varme i det hede Belte ikke er saa stor som Atmosphærens, er Polarhavet derimod i Besiddelse af en høiere Varmegrad end den omgivende Luft. Gaimard fandt ved Spitsbergen, ja endog under 80° N. Br., aldrig Vandets Temperatur i det aabne Hav meder -s- 0°7 og næsten altid over -s- 1°. Mellem Norge og Spitsbergen (740 og 77° N. Br.) var Vandets Varmegrad (i Gjennem- snit --f- 3094) betydelig større end Lufteils (i Gjettnemsttit -f- 2'92). I Polarhavets indelukkede Søer og Bugter udover den uhyre Ophobning af Jisblokke, der aldrig fuldstændig kunne smeltes om Sommeren, natnrligviis en afkjoleude Indfly- delse. Saaledes sandt Ross, at Vandets Temperatur i Vaffiusbngten mellem 63°49 og 75°44 N. Br. knn hævede sig over Rnlpnnktet i 31 Dage i Maanederue Inni, Jnli, August og September. Den øvrige Tid af Aaret var Tem- peraturen stedse mider dette. Varmens Maximum var -l- 1°11 C., Minimum — 1"11 C. Det vil vel ikke være uden Interesse her i Forbi- gaaeude at omtale Polariseus Grændser i de forskjellige Aarstider. Efter Wappäus kan mau i Almindelighed an- tage deri 75de Bredegrad for Sommergrændsen for den nordlige Polariis, endskjondt den i mangfoldige Takker i Beriiigsstrædets Meridian gaaer indtil 70° og i Spitsber- gens Meridian lader Havet være gailske aabent indtil langt