Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

spile, som da hæver Legemet iveiret eller driver det fremad i forskjellig Retning efter Trykket. Den hvælvede Rygskade gaaer derhos bestandig foran, medens den konkave Mund- flade med dens mangehaande Vedhæng vender bagud. Nhizostomerne, som opnaae et Gjeunemsnit af 2 Fod og blive indtil 20 Pund tunge, høre til de mærkværdigste og ved Kysterne hyppigst forekommende Skivegopler. Uluro- sloma C,Uvi6i-i er i Neglen melkehvid, gjennemsigtig, ofte paa nogle Steder kornblaa og undertiden heelt blaalig. Skivens Randlapper ere bestandigt meget smukke blaa med violet Anstrøg. De vise sig altid i Selskab og svømme alle i samme Retning. Naar man rører ved dem, føler man en meget ubehagelig længe vedvarende Svien. Nhizostomerne mangle Fangetraadene paa Randen af Skiven; 8 Fange- arme ere i Midten forbundne til en fælles Stilk. Munden viser en mærkværdig Anomali, da den ellers tilstedeværende centrale Mnndaabning mangler, medens Fangearmene ere gjennemtrukne af særegne i Legelnets centrale Huulhed ud- mundende Kanaler, som henimod Enden løbe ud i mange smaa Aabninger. Ved disses Hjælp skeer Optagelsen as Føden, der maa bestaae af meget smaa Dyr. De egen- lige Mednser ere derimod forsynede med en stor central Mnndaabning paa den underste Side af Skiven, som fører direkte ind i Legemets Huulhed. Fra Mundens Omkreds udspringe Lapper eller Flige, og Skivens Rand er besat med smaa Fangetraade. Nibbegoplerne adskille sig fra de forrige saavel ved deres ydre, sædvanligt kuglerunde eller ægformige Bhgniug som ved deres Bevægelses- og Fangeapparaters ejendomme- lige Bygning. Den sirlige (^clippe iukuullidulum, som om Somme- ren ofte viser sig ved Nordsøens Kyster, er den Art, vi længst have kjendt. Dens melonformige Lbgeme, der er saa stort som et Hønseæg, er klart som Krystal og deelt i otte