Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

332 tager, indtil hele Vegetationen tilsidst uddøer, og kun den nøgne eller med evig Snee bedækkede Steen rager op imod Himmelen, sinde vi et ganske andet Forhold i Havet. Her mangle de større Dybder Planter, og først 6—800 Fod uuder Overfladen begynde de kalkagtige Nulliporer, Slyng- planter og Lavarter at overtrække Havbunden. Efter- haauden slutte Koralliner og nogle Arter af Tang sig til dem, indtil det rige Plantebelte, som Havet udfolder ved sine Grændser, endelig begynder omtrent 80 til 100 Fod under Vandspejlet. De Væxter, som danne det, blive vel staaende paa et lavere Udviklingstrin end det faste Lands og savne Blomsternes og Frugternes Pragt; men ligesom Jorden under forskjellige Hvider og Breder altid viser sig i en ny Klædning og henriver os til den højeste Beundring ved den uendelige Mangfoldighed af dens Prydelser, saa- ledes forandres ogsaa Vandplanternes Form, saavel ttaar man kommer fra den øverste Vandkant ned til Dybet, som naar man skrider frem langs Kysten fra det ene Hav til det andet, og disse Vcexlers Blade besidde saavel Skjønhed i Farver som Sirlighed i Former. De forskjellige Medier, i hvilke Land- og Søplanter leve, betinge naturligviis ganske forskjellige Ernæriugsforhold. De Første betjene sig hovedsagelig af Nødder for at drage Næringsstoffer ud af Jordens Skjød, hvorimod Algerne Udsuge de til deres Livsunderhold nødvendige Stoffer gjen- nem hele deres Overflade, medens Rødderne kun tjene dem til deres Befæstelse. Jordbundens almindelige Bestanddele ere især vigtige for Landplanterne, da de tildeels tære paa disse, hvorimod det er Søværterne ligegyldigt, om den Grund, paa hvilken de findes, bestaaer af Granit, Kridt, Skifer eller Sandsteen, naar den kun frembhder en tilstrækkelig fast Ankerplads. Flade Klippekhster, som ikke ere altfor meget udsatte for Bølgernes Vold, og som have talrige Fordybninger, der endog Under Ebbetiden ere fyldte med Vand, ere derfor de