Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
hvis Magt selv den haardeste Klippemasse ikke kan mod-
staae. Stammen er rnnd, slimagtig og glat og holder
sjeldeut mere end een Tomme i Gjennemsuit. Kapitain
Cook beretter i sin anden Reise, at disse Spplanter opnaae
en uhyre Længde ved Kerguelens-Land, fljondt Stammen
ikke er tykkere end en Tommelfinger. Paa nogle Klipper,
hvor den forekommer, fandt vi ingen Bund med en Line
paa 24 Favne. Og da Makrochsten ikke voxer lodret op
iveiret, men danner en skarp Vinkel med Bunden og endnu
desuden strækker sig mange Favne paa Havets Overflade, troer
jeg med fuldkommen Sikkerhed at kunne paastaae, at den
naaer en Længde af 4L0 Fod og derover. Saameget er
vist, at udstrakte Banker rage iveiret ved Falklandsøerue og
omkring Jldlattdet fra en Dybde af 10 og 15 Favne. Deres
geographiske Udbredelse gaaer fra Kap Horn til 43° S. Br.
langs østkysten og 42° S. Br. langs Vestkysten af Syd-
amerika.
Det er forbavsende, hvor stort et Antal af levende Dyr
der i sin Tilværelse afhænger af denne store Blæretaugs Til-
stedeværelse. Næsten ethvert Blad, med Undtagelse af de,
der flyde paa Overfladen, er saa overtrukket med Koralliner,
at det bliver hvidt deraf. Paa Bladenes faste Overflade
befæste sig forfljellige patelleformige Muslinger, nøgne Blød-
dyr og nogle Bivalver. Utallige Skaldyr opholde sig paa
alle Plantens Dele. Naar man ryster de store forgrenede
Rødder, seer man Dynger af smaa Fiste, Muslinger, Hoved-
foddede, Krabber, Svpindsviin, Søstjerner, smukke Søpølser,
flydende og krybende, neröideagtige Dyr af alle Former
falde ud.
Den sydlige Halvkugles store Undersøiske Planteverden
kan kun sammenlignes med den, der findes i de tropiske
Urflove. Hvis de Sidste imidlertid skulde blive ganske ud-
ryddede i et Land, troer jeg dog, at der langtfra vilde for-
gaae saa mange Dyrearter, som hvis NaeroeMis skulde for-
gaae under lignende Omstændigheder. Under disse Planters