Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

338 tens flabende Kraft i disse Jordens ode Egne, hvor Na- turens Ro knn afbrydes ved vældige Storme, ene og alene vilde vise sig i den undersøiske Planteverdens kæmpe- mæssige Vcext." Ogsaa ved Falklandsøernes Klippekhster forekommer der forbausende Masser af kæmpemæssig Søtang — Macroch- ster, Lessonier og d'Urvilleer. Løsrevne fra Steenbuuden og kastede op mod Kysten rulle de sig i den heftige Bræn- ding sammen til uhyre vegetabilske Kabelloug, som ere meget tykkere end det menneskelige Legeme og flere hundrede Fod lange. Her kan man opdage mange af de sjeldneste og smukkeste Alger, som enten tilligemed de større Arter ere blevne løsrevne langt ude i Havet eller voxe parasitagtigt paa dem. Mange af disse erindre ved Lighed i Form Botanikeren om hans fjerne Hjem, medens Synet af dem dog strax siger ham, at han er i en anden Halvkugle. Stammen opnaaer en Høide af 8 eller 10 Fod og en Tyk- kelse som en Mands Laar og ender med en 2—3 Fod lang Krone, hvis Blade hænge ned ligesom Grenene paa en Taarepiil. Denne Planteart danner hele undersøiske Skove, der ligesom Macrocystis skjule utallige Sødyr. En lignende Rigdom paa kæmpemæssige Søvæxter findes i den nordlige Deel af det stille Ocean, ved Kurilerne, Men- terne og Amerikas Nordvestkyst, der er saa riig paa Der og Bugter. lXereoez^tiL lutkorum danner saaledes tætte Skove i Norfolkbugten og ved Ny Archangel i det russiske Amerika. Dens ofte 300 Fod lange Stængel er ikke tykkere end Seilgarn og ender med en stolt, 6 til 7 Fod lang Luftblære, som bærer en Krone af spaltede Blade, der naaer en Længde af 30 til 40 Fod. Mertens fortæller, at St- odderen, der lurer paa Bytte, især holder af at hvile paa denne gigantiske Luftblære, og at dens seige, lange Stængel afgiver fortræffelige Medesnore for Fiskerne i hine Egne. Nereocystis maa voxe overordenligt hurtigt, da den er en eetaarig Plante og flet ikke sees om Foraaret; den ud-