Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
345 og bringes først i renset Tilstand paa Markedet. Naar de stnlle tilberedes for Taffelet, sættes der sædvanligt saa mange Specerier til, at de hore til de meest udsøgte kinesiske Lcekker- bidskener, men i og for sig ere de intet Andet end en fiin Gelee. „Japaneserne have vel allerede for lang Tid siden ind- seet, at disse kostbare Fuglereder kun ere opblødte So- alger. Hine Tangarter, som ogsaa forekomme paa Japans Kyster i meget stor Mængde, blive af dem kogte til en tyk Gelee, esterat man iforveien har pulveriseret dem. Denne Gelee formes dernæst i lange Trevler ligesom Nudler og Maccaroni og kommer i Handelen som konstig Fuglerede- substants under Navn af Dschinschan. Hollænderne kalde denne Substants Agar-Agar og bruge den i stor Masse. Et Opkog een Gang er tilstrækkeligt til at forvandle Agar- Agar til en jævn Gelee. Den tørre Dschinschan kan man stjcere i korte Stykker og kaste i varm Bouillon, naar den kommer paa Bordet, og Substantsen vil da opløse sig i en Tid af et Minut og komme til at see ud som gjennemsig- tige Nudler, der ere meget gode at spise og dog ikke besvære Maven ved Massen af Næringsstof. Hvor stor isvrigt og hvor almindelig Nydelsen af den spiselige Tang maa være i Japan, fremgaaer deraf, at den opføres i geographisk-statistiske Værker over Japan som et af dette Lands Produkter." (Mehen, Reise um die Welt.) Saaledes see vi, at Algerne, som af Romerne ansaaes for saa værdiløse, at de, naar de vilde betegne noget aldeles Foragteligt, pleiede at sige om det, at det var endnu mere unyttigt end den ved Stranden liggende Søtang — projeola vilioe al§a — siet ikke fortjene hiin Ringeagt. Man kunde snarere gjøre Mennesket den Bebreidelse, at han endnu af Uvidenhed eller Fordom kun lidet har benyttet en saa rig Nceringskilde, som Naturen yder ham paa alle flade Klippekyster i en stor Mængde, thi ikke blot de anførte Arter ere spiselige, men endnu flere andre af det atlantiske