Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

349 kugle, og i det tropiske Belte ernærer ligeledes enhver Ver- densdeel sine ejendommelige Beboere. Lignende Forandringer i Plante- og Dyreformerne mode vore Blikke, naar vi fra Dalene stige op paa Toppen af hvie Bjerge. Ved Foden af Mna blomstrer og modnes en mildere Himmels yppige Flora — Palmetræet (OtmmaoropZ) og Granattræet, endog Bomuldsbufken og Sukkerroret. Naar vi stige høiere op, omgives vi af Yppige Kastaniestoves kjø- lige Skygger, efter hvilke Egen følger, indtil vi endelig naae den ode Region, hvor al Plantevcext stivner i en evig Vinters frygtelige Kulde. Med hver 1000 Fod vi ere stegne opad, synes vi at være rykkede en Grad nærmere til Polerne. Denne vidunderlige Formvexel, som pryder den faste Jords forskjellige Lande og Hvider med en saa uendelig Mangfoldighed af levende Vceseuer, gjentages i Havet. Ogsaa her see vi enhver større Havafdeling forsynet med sine ejendommelige Jndvaanere, ogsaa her sinde vi i lodret Afstand fra Overfladen lignende Forandringer i den orga- niske Natur, som hist i forskjellig Hvide over Havspeilet. Tusinder af undergaaede Dyr- og Planteformer, som ere opblomstrede og atter bortdøde esterhaanden, give os den Lærdom, at alt det Skabte er underkastet Tidens Ind- flydelse. Enhver Slægt og Art finder kun i et bestemt Tids- rum af vor Planets Liv alle de Betingelser forenede, under hvilke den kan udfolde sig til den største Fuldkommenhed. Men den omgivende Natur forandrer sig ogsaa umærkeligt i Aarhundredernes Lob; de forhen blomstrende Slægter henvisne esterhaanden; de kunne ikke bestaae i Kampen mod de nye Former, som, begunstigede af de forandrede Om- stændigheder, vise sig Paa Skuepladsen i yppig Ungdoms- styrke, og ved deres Undergang bliver dem kun den Trøst tilbage, at en lignende Skjæbne engang forestaaer de stolte Parvenuer, af hvilke de ere blevne fortrængte.