Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

351 adet. Et Blik paa deres Bygning lærer os allerede ofte at hende de physiske Egenskaber, som deres Opholdssted nødvendigt maa være i Besiddelse af. Vi see strax paa en Alae, om den behøver en rolig Ss, eller den kan byde Brændingen Trods; om den er stabt til at kaste Anker paa en Klippe eller at sænke Rødderne ned i en eftergivende Jordbund. Mange Bløddyr kunne aabenbart kun aande r det reneste Vand eller behøve en haard Steen at suge sig fast til; hos andre Bløddyr derimod ere Aandedrcetsorga- nerne beskyttede mod det kvælende Sands Indtrængen, og de ere byggede saaledes, at de kunne skjule sig i Dyndet for deres Fjenders Efterstræbelser. I mange Tilfælde forblive dog de Grunde, som be- tinge Havskabningernes Fordeling, indhyllede i dyb Hemme- lighed for os, og ligesaa lidt som man for Tiden endnu kan forklare, hvorfor Chinabarktræets Slægt kun voxer t et smalt Belte paa Andesbjergene i den nordlige Halvdeel af Sydamerika, hvor Humboldt endnu sandt Jndvaanerne fuldkommen ubekjendte med dens lægende Kraft, eller hvor- for Theebuflen indskrænker sig til en lille Krog i Asien, lige- saalidt formaaer man at gjsre Rede for, hvorfor det tropiske ^vunder tilsvarende klimatiske Indflydelser og tilsyneladende e°ens gunstige Forhold paa et Sted nærer talrige Koralrev, men paa et andet slaaer op mod Bredder, der ere ganske blottede for disse. Foruden de bekjendte Indflydelser gives der aabenbart endnu mange andre, som virke paa en skjult Maade, krydse hverandre paa mangfoldige Maader og drage en hem- melighedsfuld Kreds for ethvert Væsen, som det ikke for- maaer at overskride. At finde disse er tildeels forbeholdt Fremtiden og hører i alle Tilfælde til Naturvidenskabens interessanteste Spørgsmaal, hvoraf mange maaflee for evlgt ville vedblive at være lukkede for den menneskelige Aand. Det er uncegteligt langt lettere at lære at kjende den geographiske Fordeling af de paa Landet forekommende