Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

355 Den anden Region, der strækker sig ned til en Dybde af 10 Favne, udmærker sig ved de her forekommende store Holothurier eller Søagurker. I den tredie Region (10 til 20 Favne) finder man Caulørpa prolitora, en smuk ærtegrøn Taugart, og Mostern ooeamea, men de høre op ved dens nederste Grcendse. Det er et Overgangsbelte, som kun frembhder lidet Ejendomme- ligt. De store Holothurier ere endnu hyppige. Den fjerde Region (20 til 25 Favne) er rig paa Tangarter (Diot^omonia volubilis, 8ar§as8nm 8ulioikolium), men især paa kalkagtige Koralliner, som her forekomme hyp- pigere end i noget andet Belte. Svampene ere tilstede i stort Antal og blandt disse nogle af de smukkeste af de Arter, der forekomme i Handelen. Nulliporer findes i stor Mængde her. I den femte Region (35 til 55 Favne) ere Algerne meget sjeldnere end i de forrige, Sopindsviin og Søstjerner derimod hyppigere. Polyper ere ikke talrige. I den sjette Region (55 til 79 Favne) er Klippe- bunden sædvanligt overtrukken med Nulliporer, vegetabilske Dannelser, som man tidligere paa Grund af deres kalkagtige Natur holdt for Zoophhter og betragtede som tilhørende Dyreriget. Alger ere blevne yderst sjeldne, men her lever dog et stort Antal af planteædende Bløddyr, som finde deres Næring i de vegetabilske Nulliporer. Ogsaa i den syvende Region (80 til 105 Favne) er Bunden sædvanlig endnu bedækket med Nulliporer. De urteagtige Vandplanter og nøgne Bløddyr ere aldeles for- svundne. Polyper ere sjeldne, men Sopindsviin, Søstjerner, Krebsdyr og Rørledormene endnn hyppige. I den ottende Region (105 Favne indtil 1380 Fod under Overfladen) adskiller Faunaen sig fra alle de høiere Belters ved Tilstedeværelsen af ejendommelige Aner. Inden- for dens Grændser aftager Slægternes og Individernes 23*