Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

371 sindrigt Værks første Kapitel, tyde dog alle vor Jordkugles physifke Revolutioner med Bestemthed hen paa en Epoke, da den vandrede gjennem det øde Verdensrum i smeltet Tilstand som en Kugle af flydende Ild. Paa hiin Tid, der ligger i en saavan Afstand fra vor, at endog den mægtigste Phantasi ikke formaaer at springe over den uhyre Kløft, der skiller den derfra, vare alle Oceanets Vande naturligviis endnu blandede med Luften i Form af Dampe og dannede en tæt Dunstatmosphcere omkring den glødende kugleformige Kjcerne, gjennem hvilken ingen Solstraale og intet blidt Maanelhs nogensinde kunde trænge ned til det ildholdige Ocean af smeltet Metal og Jord, som bedækkede hele den brændende Planets Overflade. Hvilket Billede af et skræk- keligt, over alle Begreber frygteligt Vde maa ikke hiint grændselose Hav af flydende Steen have frembudt, da dets glødende Bølger ruttede fra Pol til Pol, uden paa hele den lange Vei at see Noget uden sig selv. Evigt og altid af- spejlede Gjenstinnet af den uhyre Brand sig i de mørkerøde Bølger, og det eneste Vidne hertil var den Almægtiges Vie, thi ethvert levende Væsen var endnu banlyst fra Jorden, som aldeles var overladt til den uorganiske Naturs phhsiske og chemiske Love. Men medens den brændende Masse paa denne Maade kredsede i det kolde Verdensrum (hvis Temperatur antages at være mere end 60° under Frysepunktet), maatte den nhd- vendigviis efterhaanden afkjples, og derved maatte den flydende Overflade hærdne til en fast Skorpe. Hvorleenge mon det har varet, førend denne Skorpe blev færdig? Ingen kan have endog blot nogen Formodning herom; thi den tætte Dunstkreds kastede bestandigt den udstraalede Hede tilbage paa den brændende Jordkugle, og kun yderst lang- somt kunde det uhyre Legemes glødende Varme tabe sig i det tomme Rum. Millioner og atter Millioner Aar maae altsaa være hengaaede, fsrend de forflygtigede Banddunster, s°m J°rd. 24*