Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

379 Paa et Sted hæve Lande sig bestandigt op af dens Skjød, paa et andet Sted sænke andre Lande sig dybere og dybere ned; hist gnaver Brændingen bestandigt paa Klip- perne og river Stykker af dem bort med sig, her bliver Havet ved Alluvialdannelser trængt længere og længere bort fra sine gamle Bredder. Disse Forandringer foregaae saa umærkeligt, at Natur- forskerne først nyligt ere blevne opmærksomme paa mange af dem, og Oceanets Skikkelse synes efter Tusinder af Aars Forløb endnu at være den samme. Men Menneskenes hele historiske Tid er jo kun et Sekund i Planetens Liv, og den vil, naar en Time er forbi, vistnok frembyde et ganske andet Syn. Allerede de forandrede Strømninger og Modifikationer i Vandenes Varmegrad, som maae fremgaae af de nye Forhold mellem Land og Hav, ville da have paatrykt Ocea- nets Beboere et andet Stempel, men især vil Dannelse af nye Dyr- og Planteformer fremkaldes ved den forandrede chemiske Beskaffenhed af Vand og Luft. Kun hans Blik, der trænger igjennem alle Evigheder, vil kunne see, hvilke Arter der vil opstaae, og med hvilke Evner disse endnn i Tidens Skjod slumrende Organismer ville være begavede. Men vi tør dog udtale den Formod- ning, at de ville kunne glæde sig ved en høiere og fuld- komnere Natur. Hidtil vise vor Jordskorpes Aarbhger et bestandigt Fremskridt, og Alt lader os haabe, at dette ogsaa vil være en Regel i Fremtiden. I Begyndelsen frembringer Oceanet kun Tang, Mus- linger og Krebsdyr; senere fremkomme Fist og Krybdyr og tilsidst Pattedyr. Skulde det sidste Ord i dets Udviklings- historie hermed være sagt, eller tør vi ikke senere vente at see det fremtidige Hav befolket med Skabninger, der ville staae ligesaa hvit over Hvalerne og Delphinerne, som disse øver Fortidens <L>aurier.