Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

391 Portugiserne, idet Don Jayme Ferrer allerede i August 1346 naaede Rio de Turos Udløb. Paa samme Tid bleve ogsaa de kanariske L)er atter opdagede af Spanierne og senere (1402 til 1405) erobrede af normanniske Eventyrere. Medens de sydeuropæiske Sofarende saaledes lode deres Flag vaie paa det atlantiske Hav og lagde den første Grund til de berømmelige Opdagelser, som i de følgende Aar skulde aabenbare hele Oceanets Størrelse for Menneskeheden, ved- blev det indiske Hav endnu at være tillukket for dem, thi fljøndt Venetianerne i Middelhavet havde svunget sig op til samme Handelsstorhed som de gamle Tyriere, hentede de dog ikke saaledes som disse Sydens rige Produkter paa egne Skibe fra de østafrikanfle og indiske Havne, men mod- tog dem paa anden Haand fra Syriens og Wghptens arabiske Herflere. Men om endog intet as deres Fartoier lod sig see i det indiske Ocean, trængte Kundskaben om de arabiske Opdagelser i hine Vande dog ved deres Hjælp igjenuem til Europa og flyttede Oceanets Grændser længere ud i det Fjerne. Da nemlig de ved Mahomeds prophetlfle Ord begel,t- -rede Arabere traadte frem as Nomadelivets Mørke og op- kastede sig til verdensbeherskende Erobrere, faldt den indiske Handel i deres Hænder paa Grund af deres Herredømme over det rpde Hav og den persiske Bugt, og de lærte snart at drive denne med en Energi, som var fremmed fordo- merne og Perserne. Staden Bassora blev af Kalifen^mar opbygget paa den vestlige Bred af den store Flod, som dannes ved Tigris's og Euphrats Foremng og hævede pg snart til en Handelsplads, der endog kun gav Alexaudrien lidet efter. Fra Bassora seilede Araberne langt hiinsides den siamesiske Havbugt, som tidligere havde dannet Grcendsen for den europæiske Skibsfart. De besøgte den ostindiske ^verdens før den Tid ubekjendte Havne og stod i en saa livlig Forbindelse med. det fjerne Kanton, at den chinchste Keiser indrømmede dem egen Jurisdiktion i denne Handels-