Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

399 Tjeneste hos Høvdingen over Færøerne og L-hetlandsøerne, paa deres Reiser mod Nord have opdaget en Deel as Ame- rika. Nordfor Island laae efter deres Beretning det store Engroneland, som man tænkte sig forbundet med Norge. Længere mod Syd udstrakte sig Estotiland (det nye Viin- land) og Draceo (Kysten af Nyskotland). Enten nu Brø- drene Zeni selv have besøgt disse Lande eller kun paa de nordiske Ser have fundet Spor af de gamle norske Op- dagelser, er dog saa meget vist, at deres Reiser, hvis Be- skrivelse først udkom leenge ester (1558), i deres Levetid flet ikke gjorde nogen Opsigt. Det er muligt, at det venetianske Senat undertrykkede alle Beretninger derom as Frygt for- at vise fremmede Søfarende Veien til Indien. Endelig skal Portugiseren Johan Vaz Cortereal allerede nogen Tid før Kolnmbus og Cabot have besøgt Nyfound- lands Kyster. Saa usikkre som de Beretninger ere, hvorpaa denne Antagelse støtter sig, har den dog i ethvert Tilfælde mere Sandsynlighed for sig, end at Geographen og Søfa- reren Martin Behaim sra Nurnberg, som (1484) ledsagede Diego Cano paa hans Opdagelsesrejse til Congo og var en personlig Ven af Kolumbus, ssr denne stal være naaet til Amerika; thi de Thdskere, der levede samtidigt med ham, der netop i det evigt mindeværdige Aar (1492) besøgte sine Slægtninge i Nurnberg, maatte dog vel have hørt noget om en saa vigtig Opdagelse. Da Verden allerede før Kolumbus's første Reise var gjennemtrcengt as en mægtig Længsel efter fjerne Lande, kan man begribe, til hvilken Feberhede Aarhundredets herskende Jdee maatte stige, da de første vidunderlige Fortællinger om Haitis Rigdom paa Guld og paradisiske Skjonhed lyde gjen- nem alle Lande. Ligesom det halve Europa tidligere havde kastet sig over Orienten, for at befrie Frelserens Grav fra de Vantroendes Herredømme, saaledes udgjød sig nu den ene Flod af Eventyrere efter den anden over det nye forjættede Land, som lovede at tilfredsstille alle jordiske Begjcerligheder