Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

398 Kolonien, og den sidste Efterretning om Nordboernes Ame- rika, som er blevet os opbevaret i de gamle skandinaviske Kildeskrifter, bestaaer i Beretningen om et Skib, som i Aaret 1347 var seilet fra Grønland til Markland (Nyflot- land) for at indsamle Bygningstømmer og da ved en Storm blev dreven til Stamfjord. (Kosmos.) Paa denne Tid ødelagdes ogsaa efterhaanden Kolonierne paa Grønlands Vestkyst, der hidtil havde glædet sig ved en blomstrende Tilstand, ved Krige og især ved den sorte Død (1347—1352), der ikke sorskaanede hine fjerne Drkener. Paa denne Maade udslettedes Kundskaben om hine Opda- gelser af Menneskenes Hukommelse, og deraf kom det, at de sydeuropæiske Søfarende, som i det fjortende Aarhundrede endnu stode i saa ringe Samkvem med Norden, vare fuld- kommen ubekjeudte med Leifs og Bjarne Herjulfsons Navne og Gjerninger. Foruden Nordboerne har Kolumbus maaskee endnu havt andre Forgængere. Man troer at have fundet Spor as en tidligere irsk Opdagelse as Amerika før Aaret 1000. Skrællingerne fortalte de i Viinlandeue boende Normanner, at der boede hvide Mennesker længere mod Syd hiinsides Chesapeakbugten, og disse sydlige Kyster kaldes i de ældste Sagaer de hvide Mcends Land. Den gæliske Høvding Madoc, en Søn af Owen Gvineth, skal ogsaa i Aaret 1170 være seilet efter et stort vestligt Laud. Da Morgan Jones, Kapellan hos de engelste Be- falingsmcend i Virginien, blev fanget af Tuscaroraindianerne og beklagede sin haarde Skjæbne i det gæliske Sprog, bleve disse Bilde rørte af hans Sprogs Lighed med deres og skjænkede ham paa Grund heraf Friheden. Man formoder, at Mandanerne, et Folk ved Livre-Missouri, som var hvidere og smukkere end de rødhudede Stammer (Kop- perne have for nogle Aarhundreder siden fuldstændigt ud- ryddet dem), ligeledes nedstammede fra hine gæliske Even tyvere. Endvidere skille to venetianske Kjobmænd, Brødrene Ricolo og Antonio Zeni, som i Aaret 1380 vare traadte i