Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

413 veldhrket Land, som de fandt beboet af et Folk, hvis Klæde- dragt og huuslige Indretninger antydede en høiere Grad' af Kultur og Rigdom. De vovede dog ikke at foretage noget med deres ved Besværligheder og Sygdomme sammensmeltede Skare og trak sig derfor tilbage til den lille D Gallo, hvor Pizarro skulde vente, medens Almagro endnu engang vendte tilbage til Panama i Haab om ved Hjælp af de bedre Udsigter at kunne samle et Mandskab, som var tilstrækkeligt til at erobre det nye as dem opdagede Land. Men Pedro de los Rios, der efter Davilas Død havde fulgt ham som Statholder i Panama, forbyd alle Hvervinger til en ester- hans Mening chimcerist Expedition og sendte endog et Slib til Den Gallo for atter at afhente Pizarro og hans Folk. Men de Forbundne havde ikke isinde at opgive el Fore- tagende, til hvilket de havde sat alle deres Forhaabninger, netop nu, da det mere end nogensinde lovede et gunstigt Resultat. Pizarro vægrede sig derfor ved at adlyde Stat- holderens Befaling og opbod hele sin Veltalenhed for at formaae sine Kammerater til ikke at forlade ham. Men Erindringen om de skrækkelige Lidelser, som de havde over- staaet, og Udsigten til snart at gjensee deres Familier og Venner efter en saa lang Adskillelse, kæmpede saa mægtigt mod ham, at da han med sin Kaarde trak en Streg i Sandet og bød dem, der vilde vende hjem, at træde over paa den anden Side, bleve kun tretten af hans Veteraner ham troe. Med denne hengivne lille Flok begav Pizarro sig nu til den pde O Gorgona, hvor han, da den laae længere borte fra Kysten, med større Sikkerhed kunde afvente de Forstærkninger, som han ikke tvivlede om, at hans Forbund- nes Iver vilde tilføre ham. Almagro og Luque bestor- mede nu uophørligt Statholderen med Bønner, og ved Hjælp af den ofsenlige Mening, der lydeligt ivrede imod den Skam, som det vilde være at lade saa tappre Mænd om- komme ligesom Forbrydere paa en øde O, satte de da