Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

416 endelig først styrede mod Nord, hvor han omtrent under 32° N. Br. traf paa den gunstige Vestenvind, som nu førte ham til den nye Verden over det vidtustrakte Sydhav. Denne Opdagelse, som var af meget stor Vigtighed for Spanierne, da den muliggjorde Forbindelsen mellem deres paa de mod- satte Kyster af det stille Hav liggende Besiddelser, vakte dengang betydelig Opsigt, og den Vei, som Urdanetas Due- lighed havde aabnet gjennem Oceanet, kaldes endnu med hans Navn. En anden spansk Lods, Juan Fernandez, lyk- kedes det paa samme Tid at finde den rette Sovet fra Callao til Chili, idet han først seilede langt ud i Havet og paa denne Maade undgik den sydfra kommende peruvianske Strømning. Den samme Sofarende opdagede ogsaa i 1563 den efter ham opkaldte D, som senere er bleven saa berømt ved Alexander Selkirks^Eventyr og den af de Foe herpaa grundede Roman „Robinson Crusoe". I Aaret 1567 seilede en Opdagelses-Expedition ud fra Callaos Havn under Alvara Mendana de Neiras Kom- mando, som først gjorde Spanierne bekjendt med Salomons- perne, og 1595 blev Gruppen Marquesas de Mendoza op- daget af samme Søfarende. Før denne Merldanas sidste Reise var Englænderen Drake paa sin Reise omkring Jor- den (1577—1580), den første, der var bleven fuldført siden Magellans Tid, trængt ind i det stille Ocean, hvor han opdagede Kap Horn og senere seilede op i den nordlige Halvkugle indtil Kysten af Ny-Albiou Under 48° N. Br. Efterat vi nu have fulgt Løbet af de Opdagelser, der i det 16de Aarhundrede gjorde Europæerne bekjeudte med hele Amerikas Vestkyst fra Kap Pillares i Jldlandet indtil Kolmnbiafloden, ville vi vende os til. det stille Havs vestlige Kyster, hvor Portugisernes Magt i Beghudelseu af hiint Tidsrum endnu stod i sin fulde Blomstring og lovede de geographiske Kundskaber en rig Tilvcext. Men enten nu Herrerne over det indiske Oceatt ikke pustede at udstrække deres Besiddelser længer, eller den fyrige Foretagelsesaand,