Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
416
endelig først styrede mod Nord, hvor han omtrent under
32° N. Br. traf paa den gunstige Vestenvind, som nu førte
ham til den nye Verden over det vidtustrakte Sydhav. Denne
Opdagelse, som var af meget stor Vigtighed for Spanierne,
da den muliggjorde Forbindelsen mellem deres paa de mod-
satte Kyster af det stille Hav liggende Besiddelser, vakte
dengang betydelig Opsigt, og den Vei, som Urdanetas Due-
lighed havde aabnet gjennem Oceanet, kaldes endnu med
hans Navn. En anden spansk Lods, Juan Fernandez, lyk-
kedes det paa samme Tid at finde den rette Sovet fra
Callao til Chili, idet han først seilede langt ud i Havet og
paa denne Maade undgik den sydfra kommende peruvianske
Strømning. Den samme Sofarende opdagede ogsaa i 1563
den efter ham opkaldte D, som senere er bleven saa berømt
ved Alexander Selkirks^Eventyr og den af de Foe herpaa
grundede Roman „Robinson Crusoe".
I Aaret 1567 seilede en Opdagelses-Expedition ud fra
Callaos Havn under Alvara Mendana de Neiras Kom-
mando, som først gjorde Spanierne bekjendt med Salomons-
perne, og 1595 blev Gruppen Marquesas de Mendoza op-
daget af samme Søfarende. Før denne Merldanas sidste
Reise var Englænderen Drake paa sin Reise omkring Jor-
den (1577—1580), den første, der var bleven fuldført siden
Magellans Tid, trængt ind i det stille Ocean, hvor han
opdagede Kap Horn og senere seilede op i den nordlige
Halvkugle indtil Kysten af Ny-Albiou Under 48° N. Br.
Efterat vi nu have fulgt Løbet af de Opdagelser, der
i det 16de Aarhundrede gjorde Europæerne bekjeudte med
hele Amerikas Vestkyst fra Kap Pillares i Jldlandet indtil
Kolmnbiafloden, ville vi vende os til. det stille Havs vestlige
Kyster, hvor Portugisernes Magt i Beghudelseu af hiint
Tidsrum endnu stod i sin fulde Blomstring og lovede de
geographiske Kundskaber en rig Tilvcext. Men enten nu
Herrerne over det indiske Oceatt ikke pustede at udstrække
deres Besiddelser længer, eller den fyrige Foretagelsesaand,