Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

415 nogle Aars ForlB hele Kysten af Peru og Chili indtil Patagoniens ørkener adlød eller var bekjendt sor Spanterne. Medens Pizarro og hans Kammerater saaledes paa denne Maade fremdrog Amerikas sydvestlige Kyst as De yr- ket, erhvervede Mexikos Erobrer sig ligeledes en Opdagers Navn i d,en nordlige Deel af det stille Hav. Allerede i 1521, da hans Krigere efter Hovedstadens Indtagelse vare trængte frem til det stille Hav, havde Cortez fattet den Plan herfra at aabne en Vei til Ostindien og lod derfor i Aaret 1526 udrnste en Expedition, som under Kommando af hans Slægtning Alvaro de Saavedra skulde seile til Mollukkerue, og som sandsynligviis paa denne Reise opdagede en Deel af Ralik- og Radikarchipelet, hvilket Chamisso tre Aarhun- dreder senere har beskrevet saa smukt. 1536 foretog Cortez i egen Person en Soreise mod Nord, opdagede Halvøen Kalifornien og undersøgte Største- delen af den lange Havbugt, der adskiller den fra Fastlandet. Efterat denne store Mand var vendt tilbage til Spanien, hvor han, lønnet med Utaknemmelighed, døde 1547, trængte Rodriguez Cabrillo (1543) frem paa Kysten af Kalifornien indtil nordfor Monterey, og endskjøndt denne dristige Sø- farende fandt sin Dsd i Kanalen Santa Barbara, stilede Expeditionens Styrmand, Bartholomceus Ferreto, dog op indtil 43° N. Br., hvor Sen Vancouvers Forbjerg, Oxford, ligger. I Aaret 1542 gjorde Villalobos det første Forsøg paa fra Mexiko at grunde en Koloni paa Philippiuerne, men da dette Foretagende strandede, blev Kolonien først grundet senere i Aaret 1565. Efterretningen om, at det var lykkedes, bragtes til Amerika af Munken og Søfareren Frah Andreas Ur- daneta, som den 1ste Juni afseilede fra ManillS og den 3die Oktober naaede den mexikanske Havn Akapulko. Tid- ligere vare alle Forssg - paa at setle mod Ast fra den vest- lige Deel af det stille Hav altid mislykkedes, fordi man bestandigt havde kæmpet mod Passatvindene, indtil Urdaneta