Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

32 „Havets Bevægelser", siger Humboldt, „ere af tredobbelt Art, deels uregelmæssige og forbigaaeude Bevægelser, som ere afhængige af Vinden og frembringe Bølgerne, deels regel- mæssige og periodiske Bevægelser, som fremkaldes af Solens og Maaueus Stilling og Tiltræknmg (Ebbe og Flod), deels eudelig permanente Bevægelser, meil af ulige Styrke, som Strømniilgertte". Hvem har ikke under eil Vandring langs Stranden eller eu Seiltonr paa Soen glædet sig ved Synet af Bøl- gerne, der afgive enten et behageligt eller ophøjet Skue, eftersom enteu et let Vindpust kruser Vaudeues Overflade eller eu rasende Storm oproder Dybet. Meil om endog Bolgen er et almindeligt bekjeildt Phæ- nomett, er det dog ikke let fuldstændigt at forklare deils Opriudelse eller at udgrunde dens egenlige Væsen. Den Rejsende, som for forste Gang befinder sig paa det stormende Hav, seer med Forbavselse, at de uhyre Bøl- ger, som ile forbi ham med ea saadan Hurtighed, ikke rive det paa Havet svømmende Skib bort med sig, meil'synes at rulle bort under dettes Kjol, medens dette kun bevæger sig langsomt bort fra Stedet. Iagttageren paa Kysten bemærker ligeledes, at et svøm- mende Stykke Trce ikke kastes op paa Strandbredden med den samme Hurtighed, som Bølgebevægelsen har, meu at det bliver liggende næsten paa samme Sted, efterat Bolgen er ilet forbi det. Under Ebbetiden kan man endog see Bolgerne rnlle op paa Stranden, medens hele Vandmassen paa samme Tid trækker sig tilbage, saa at svømmende Gjen- stande drives ud i Havet i en Retning, der altsaa er mod- sat Bølgebevægelsens. Hvad er Bølgebevægelse, og hvor- ledes opstaaer den? Først' bevæges paa et Punkt en lille Mængde Vand bort fra et Sted ved et Vindstod, og de nærmest liggende Vauddele fortrænges herved. Disse virre nu paa samme Maade paa de efterfølgende, og saaledes forplanter Bevægelsen sig videre og videre paa Overflade».