Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

428 Fem og tyvende Kapitel. . Hvad havde Cooks Forgængere ladet tilbage at opdage? — Hans fprste Reise (1768—1771). — Selskabsoernes Opdagelse. — Ny-Hollands Ostkyst. — Hans anden Reise (1772—1774). — CookseerneS Opdagelse. — Neiser i det sydlige Polarhav. — De nye Hebrider. — Ny-Kaledoniens Opdagelse. — Syd-Georgiens Opdagelse. — Hans tredie Reise (1776). — Sandwichsoerne. — Ny-Albion. — Vest-Georgien. — Hans Dpd (14 Febr. 1779). — Vancouver. — La Peyrouse. For tilbørligt at statte Cooks Fortjenester er det frem- for Alt nødvendigt, at vi kaste et Blik paa de umaadelige Strækninger i Sydhavet, som endnn vare ganske ubekjendte før ham. Vel havde mange Søfarende siden Magellans Tid gjennemskaaret det stille Hav, men den allerstørste Deel af dette vedblev at være omgivet af tæt Mprke. Nordfor ZEkvator fulgte Spanierne paa deres Neiser fra Philippinerne til Akapulko altid den Vei, som Urdaneta først havde fundet, og hvad der laae udenfor denne, vedblev at være uunderspgt. Strækningerne shdfor Linien vare vel hyppigere blevne besøgte, men ogsaa her havde de Søfarende, med Uudtagelse af Tasman, indskrænket sig til at undersøge de tropiske Vaude. Ingen Opdager havde endnu forsøgt paa at gjen- nemseile det uhyre Rum, der strækker sig sydfor 25° S. Br. mellem Nh-Zeeland og Amerika. Af Nh-Holland kjendte man knn den vestlige Side; Torresstrædet var for længe siden atter glemt, og man troede almindeligt, at Australien og Ny-Guiuea udgjorde et sammenhængende Laud. Ingen vidste, om ikke Ny-Holland og van Diemens Land mod Syd dannede en eneste D, og den femte Verdensdeels Ud- strækning mod Dst var endnu fuldkommen ubekjendt. Ny-Zeelands Grcendser vare endnu mere ubestemte. Tasman havde kun besejlet den nordlige Des Kyster, og efter Datidens Kundskaber kunde Landet mod Vst nærme