Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

429 sig Chilis Kyster indtil en Afstand af 15 Bredegrader. Med et Ord, den store geographifke Opgave, om der exi- sterede et sydligt Fastland, hvis Tilværelse man tidligere troede at være nødvendig for at danne en Modvægt mod de nordlige Verdensdele, var endnu ikke løst. De allerede gjorte Opdagelser havde vel betydeligt indskrænket de Grcend- ser, som man endnu i det 16de Aarhundrede tillagde det, men i det stille Havs ikke undersøgte Skjød var der endnu Plads nok for et Land, som kunde overgaae hele Europa i Størrelse. Desuden vare før Cooks Reiser mange af de allerede tidligere opdagede Ner i Sydhavet atter forsvundne af Ver- dens Erindring eller, for at bruge Humboldts Udtryk, „de flyttedes omkring hist og her paa Kortet as Mangel paa nøjagtige astronomiske Stedbestemmelser". Saaledes frembød det stille Ocean 250 Aar efter Ma- gellan endnu en uhyre Mark for Opdagelser, og da Cook den 30te Juli 1768 tiltraadte sin første Verdensomseiling, var endnu næsten den halve Jordkugle tilovers for ham at undersøge. Den fyrste Tjeneste, som han paa denne Reise ydede Skibsfarten, var den Opdagelse, at Veien til det stille Hav gjennem Strædet Le Maire og omkring Kap Horn var at foretrække for den hidtil fulgte gjennem Magellansstrcedet. Efterat han paa Tahiti havde iagttaget Venus's Gang forbi Solen, hvilket var et af Hovedhiemedene for hans Reise, landede han snart efter paa de endnu as ingen Eu- ropæer betraadte Kyster af Huaheine, Ulietea, Borabora o. s. v., og gav hele denne Gruppe Navn af Selskabsøerne paa Grund af Nernes gjensidige Nærhed. Herpaa seilede han til Ny-Zeeland, som han først opløste i to store Der, mel- lem hvilke det Stræde, der bærer hans Na-vn, ligger. Med utrættelig Iver tilbragte han ikke mindre end sex Maaneder med at optage Kysterne og nærmere at Undersøge den ny- zeelandske Dgruppe og seilede da videre til Nh-Holland,