Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

438 rinth af Bugter, Der og Indsejlinger, som strækker sig mel- lem den halvtredsindstyvende og tresindstyvende Bredegrad og fastslog den vigtige Kjendsgjerning, at Kysten paa denne lange Strækning løber fremad uden at afbrydes. Den store og vigtige A Vancouver bevarer hans Minde hos Efter- verdenen. La Pehrouses sørgelige og gaadefulde Skjcebne har bi- draget mere end hans udmærkede Fortjenester til at for- skaffe ham et ndødeligt Navn. Efterat han tidligere havde udmærket sig i flere Søfægtninger mod Englænderne, blev han i 1785 af den ulykkelige Lndvig XVI. sendt paa en Verdensomsejling. Paa den tartarifle Kyst og i det japanske Hav undersøgte han en Deel af Jorden, som forhen havde været fuldkommen ubekjendt for Europæerne og berigtigede mange Vildfarelser om Beliggenheden af den Dkjæde, der omgiver Asiens Bstkhst. Fra Kamtschatka seilede La Peh- rouse til Botanh-Bay, hvorfra de sidste Efterretninger om ham naaede Europa (7 Februar 1788). Han havde forladt den nylig grundede engelste Koloni for at seile gjennem Torresstrcedet til Karpentariabugten, og derefter var han sporløst forsvunden. Maaneder og Aar hengik, uden at Oceanet afslørede den Hemmelighed, om La Pehrouse havde fundet sin Grav i Dybet eller maastee endnu paa en D med Længsel skuede hen imod det fjerne Fædreland. Frankrig stjælvede dengang i sin Grundvold under Revolutionens Storme, men det forglemte dog ikke, hvad det var en af sine ædleste Sønner skyldigt og sendte en Expedition under d'Entrecasteaux (1791) for at opsøge den Savnede. Denne fulgte nøiagtigt den af La Pehrouse i hans sidste Beretning angivne Vei, men for- gjceves; ingen Lhsstraale oplyste den Savnedes dunkle Skjcebne. Først længe efter, i Aaret 1826, erfarede den engelske Kaptain Dillon paa Den Tiköpia af en preussisk Matros, Martin Bushart, der var bleven gammel blandt de Indfødte, at to store Skibe for mange Aar siden vare