Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

440 Ved d'Urvilles Ankomst fandt han som sagt de Ind- fødte hderst mistroiske og indesluttede; paa alle hans Spørgs- maal svarede de kun med benægtende Tegn. Deres Op- førsel har dengang aabenbart været intet mindre end gjæstfri, og de frygtede nu den sene Hævn. Men da de bleve behandlede med Godhed, forsvandt deres Frygt efter- haanden, og det blev saaledes muligt af Oldingernes og de intelligenteste Høvdinges forskjellige Fortællinger at forestille sig Begivenhedens sandsynlige Gang. Efter en mørk, stormende Nat saae Beboerne tidligt om Morgenen, at en uhyre Piroge var strandet paa Revet ved Sydkysten. Bølgerne havde snart ødelagt Skibet, og kun faa af Mandskabet naaede Kysten i en Baad. Den følgende Dag strandede en anden stor Piroge foran Paiou ligeledes tidligt om Morgenen. Denne, der laae under Vinden og var mindre udsat for Stormene og Brændingen samt hvilede paa en jevn, 12 eller 15 Fod dyb Bund, holdt længere sammen. Hele Mandskabet reddede sig til Paiou, medens kun faa fra det forrige Skib, der blev slaaet itu paa Revets udvendige Side, vare istand til at naae Land. I Paiou byggede de Fremmede sig et miudre Skib og stak atter i Sven efter Maaneders Forløb. De vare imidlertid mindre heldige end Derings Ledsagere, der urlder lignende Omstændigheder naaede Kamschatka med deres Farlpi, som de havde tømret sammen paa den yde B, hvor de vare strandede; thi de fra „Astrolabe" og „Boussole" reddede Franskmæud forsvandt dennegang for bestandigt. Sandsynligviis styrede de til Ny-Irland for derfra at naae Mollukkerne eller Philippinerne og ere paa Beten blevne opslugte af det klipperige Hav. Mandskabets uhel- dige Sundhedstilstand tillod ikke d'Urville at see sig om paa Salomonsøernes Vestkyst efter videre Spor til de Tabte. De Indfødte forsikkrede eenstemmigt, at der hverken paa Nitendi eller paa Tobua eller nogensomhelst anden dem bekjendt D endnu levede eller havde levet en eneste as de Skibbrudne.