Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
443
og aldrig have værdigere Argonauter stræbt at erobre Kund-
skabens gyldne Skind. ,
Vi ville forsøge at fremlægge Hovedresultaterne af dlsse
berømmelige Bestræbelser for vore Læsere. For at und-
gaae Forvirring ville vi først omtale de nyere Opdagelses-
rejser i det arktiske Hav, dernæst Rejserne til Sydpolen og
endelig de mærkværdigste Verdensomsejlinger, som ere blevne
foretagne siden dette Aarhundredes Begyndelse.
Trods alle en Frobishers, Hudsons, Bassins og mange
andre modige Søfarendes seilslagne Forsøg havde man i
England aldeles ikke endnu opgivet Haabet om at findd en
nordlig Gjennemseiling til Indien enten umiddelbart over
Polen eller omkring Amerikas Nordkhst.
Det havde været en af Hovedopgaverne for Eook paa
hans tredie Verdensomsejling at trænge frem fra Berings-
strædet til Bassins- eller Hudsonsbugten, og allerede tid-
ligere, i 1773, paa samme Tid, som denne store Søfarer paa
sin anden Reise var beskæftiget med at opklare Sydhavets
Hemmeligheder, see vi Kaptain Phipps fornhe Forsøget paa
at seile direkte til Nordpolen. Men allerede ved det nord-
lige Spitsbergen blev hans Skib indesluttet af mægtige
Isblokke, og han kunde kun takke et pludseligt indtrcedende
Tvveir og Vindskifte for sin Redning. Denne mislykkede
Expedition dæmpede en Tid Lysten til nye Foretagender,
og den vaagnede først atter, da Scoresby i Aaret 1806
paa en Grsnlandsreise trængte frem til 81° N. Br. og alt-
saa nærmede sig Polen i en Afstand af 120 geographiste
Miil. Ingen var før ham nogensinde kommen saa langt
nordpaa, og et aabent Hav indbod ham til at seile videre,
men da Diemedet for hans Reise var reent merkantilt og
ingen Hvaler viste sig i disse høinordiske Egne, styrede han
tilbage til Hakluyts-Headland paa Spitsbergen.
Under den store europæiske Krig kunde England ikke
bekymre sig meget om det nordlige Ishav, men strax efter
Freden (1818) bleve to forskjellige Expeditioner udsendte