Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

443 og aldrig have værdigere Argonauter stræbt at erobre Kund- skabens gyldne Skind. , Vi ville forsøge at fremlægge Hovedresultaterne af dlsse berømmelige Bestræbelser for vore Læsere. For at und- gaae Forvirring ville vi først omtale de nyere Opdagelses- rejser i det arktiske Hav, dernæst Rejserne til Sydpolen og endelig de mærkværdigste Verdensomsejlinger, som ere blevne foretagne siden dette Aarhundredes Begyndelse. Trods alle en Frobishers, Hudsons, Bassins og mange andre modige Søfarendes seilslagne Forsøg havde man i England aldeles ikke endnu opgivet Haabet om at findd en nordlig Gjennemseiling til Indien enten umiddelbart over Polen eller omkring Amerikas Nordkhst. Det havde været en af Hovedopgaverne for Eook paa hans tredie Verdensomsejling at trænge frem fra Berings- strædet til Bassins- eller Hudsonsbugten, og allerede tid- ligere, i 1773, paa samme Tid, som denne store Søfarer paa sin anden Reise var beskæftiget med at opklare Sydhavets Hemmeligheder, see vi Kaptain Phipps fornhe Forsøget paa at seile direkte til Nordpolen. Men allerede ved det nord- lige Spitsbergen blev hans Skib indesluttet af mægtige Isblokke, og han kunde kun takke et pludseligt indtrcedende Tvveir og Vindskifte for sin Redning. Denne mislykkede Expedition dæmpede en Tid Lysten til nye Foretagender, og den vaagnede først atter, da Scoresby i Aaret 1806 paa en Grsnlandsreise trængte frem til 81° N. Br. og alt- saa nærmede sig Polen i en Afstand af 120 geographiste Miil. Ingen var før ham nogensinde kommen saa langt nordpaa, og et aabent Hav indbod ham til at seile videre, men da Diemedet for hans Reise var reent merkantilt og ingen Hvaler viste sig i disse høinordiske Egne, styrede han tilbage til Hakluyts-Headland paa Spitsbergen. Under den store europæiske Krig kunde England ikke bekymre sig meget om det nordlige Ishav, men strax efter Freden (1818) bleve to forskjellige Expeditioner udsendte