Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

444 dertil (1818). Buchan og Franklin, som paa denne Reise aab- nede sin Heltebane i Norden, fik den Opgave at styre til Polen, men de stødte ved Spitsbergen paa de samme Hindringer, som allerede tidligere havde hæmmet Kaptain Phipps's Frem- skridt. En forfærdelig Storm tvang dem til at foretage det dumdristige Vovestykke at gjeunembryde Jsfladen for bagved denne at finde Beskyttelse mod Brændingen. En skrækkelig Stilhed gik forud for Sammenstødets kritiske Bieblik. „En- hver af os søgte instinktmæssigt efter et Punkt at holde sig fast ved", fortæller Beecheh, „og ventede i aandeløs Spæn- ding' paa det afgjørende Moment. Det lod ikke vente længe paa sig. Vi gjennemskar den lette Is for fulde Seil, og nu stødte „Dorothh" med al sin Magt an mod den faste Is. I det fyrste Dieblik tabte vi alle Ligevægten, Masterne bsiede sig under Stødet, og Skrogets frygtelige Knagen lod os befrygte det Værste. Vor Stillings Rædsler forhøjedes endnu derved, at Skibsklokken, der ellers aldrig ringede af sig selv endog under de stærkeste Storme, svingede frem og tilbage som en Følge af Fartøjets voldsomme Bevægelser, saa at dens dybe Toner løde som en Gravsang." Endelig naaedes det under disse Omstændigheder lcengselfuldt attraaede Spitsbergen. Imidlertid var Kaptain John Ross seilet til Bassins- bugten, men istedetfor at trænge frem gjennem en af de brede Indsejlinger, Smiths-, Jones- eller Lancastersund, der danne ligesaamange store aabne Veie til Polarhavet, lod denne Søfarende sig nole med den gamle Bassins Paa- stand, at de vare lukkede Bugter og vendte tilbage til Eng- land uden noget Resultat efter at have seilet omkring i hiin store Havbugt. De nyere Opdagelsers Epoke i det nordlige Polarhav begynder egenlig med Parrhs første Expedition, som fandt Sted i det følgende Aar (1819). Han seilede midt igjen- nem det hidtil tillukkede Lancastersund, opdagede Prinds-