Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

451 til at opholde Livet, vr. Rae, Anfører for en Landexpe- dition, som Hudsonsbugtselskabet havde udrustet til at opsøge Franklin, tilhandlede sig Stykker af Uhre, Søkompasser og Sølvskeer og Gafler, der bekræftede den sørgelige Efter- retning. Men hine Ulykkelige Søfarendes Endeligt vedblev dog at være indhyllet i Msrket, thi ingen af hine Expeditioner løftede Sløret, og det lykkedes fyrst M'Clintock, som i Aaret 1858 endnu engang gjennemsogte de Jsregioner, der havde været Skuepladsen for saa mange heroiske Gjerninger, at opdage utvivlsomme Beviser, der godtgjorde, at Franklin var dod fsr de Fleste af sine Ledsagere. Men de geographifke Resultater af Franklinexpeditionerne fra Aaret 1850 ligesom af de senere under Jnglefield og Kane vare ikke ubetyde- lige. Saaledes løste M'Clure det store Spørgsmaal om den nordvestlige Gjennemseiling, idet han under tnsinde Farer fra Beringsstrædet naaede den sydlige Kyst af Banks Stræde ligeoversor Melvilleøen. Men Opdagelsen af Gjen- nemseilingen viste dens fuldkomne Ubrugbarhed for Skibs- farten. Om endog Strømningernes eller Vindenes Magt i een særdeles gunstig Sommer befrier disse eller hine af de mange Kanaler i det polariske Darkipel for Is, vil man i en anden sinde den spærret saameget fuldstæn- digere. Et Handelsskib eller en Hvalfanger vil aldrig seile fra det atlantiske Hav til Sydhavet ad denne Vei. Jnglefield stilede (1852) til Smiths Sund ved den nordlige Ende af Baffinsbugten indtil 70° 28 N. Br., hvor et bredt seilbart Stræde endnu laae aabent for ham, men en heftig Storm tvang ham til at trække sig tilbage. 1853 fulgte Kane samme Vei og naaede Grønlands nordlige Kyst ved et Forbjerg under 81°22N.Br. Et aabent Hav (?) slog imod Kysten og lagde Hindringer iveien for al videre Frem- trcengen. Herfra saae man langt ude i det Fjerne et høit Bjerg, der er det nordligste bekjendte Punkt af Jorden, og som Kane gav Navn ester den uovertrufne Parrh. Efter