Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

at have to Gange overvintret i denne frygtelige Arken,, vendte Kane i August 1855 tilbage til Upernavik', og med ham er den hidtidige Række af de arktiske Opdagere sluttet. Om Havet, der hindrede hans Fremskridt, er et stort aabent Bækken, som strækker sig indtil Polen og derfra til Asien, eller om det fører til andre Islande, vedbliver at være en hidtil uudgrundet Hemmelighed; men kun saameget er vist- at der hiiusides den 81de Bredegrad strækker sig eu Negion,' som evigt maa blive fremmed for Menneskene. Enten den indeholder fortrinsviis Klipper eller Vand, er den under en saadan Bredegrad lige unyttig for Menneskene. Medens i de sidste 25 Aar saaledes Alt, hvad Mod og Duelighed formaner at udføre, er blevet anvendt paa at løse Nordens Hemmeligheder, blev Loddet med lige Frygt- løshed og Svmaudsdhgtighed udkastet ved Sydpolen, og det var her Rusland, som efter Eooks anden Verdensomsejling først atter sendte eil Expedition til det antarktiske Ishav, hvortil sandsynligviis Opdagelsen af Ry-Syd-Shetlaudsoerne (1819) ved Euglættderen Smith gav Anleduiug. „Vostok" og „Benni uuder Kommando af Belliughausen og La^aress stilede den 30 Juli 1819 til det sydlige Polarhav og op- dagede i Januar 1821 rmder 69° 30 S. Br. Keiser Paul den Førstes og Keiser Alexanders L)er, det sydligste Laud, som hidtil var bekjendt. I Aaret 1822 lykkedes det Sælhnndefangereu Weddell at trænge iud i Ishavet indtil 74° 15 S. Br., og han kom saaledes Polen tre Grader nærmere, end den store Cook nogensinde havde formaaet. Havet var oplivet af Skarer af Stormfugle, og iugen Is var synlig. Weddell havde med Lethed kuuuet fortsætte siu Reise mod Syd, men da Aarstiden allerede var rykket langt frem, og han var bange for Farerne ved Tilbagerejsen, styrede han atter mod Nord. I Aaret 1831 opdagede Englænderen Biscoe Euder- bhland og snart efter Grahamsland, hvilket de taknemmelige Geographer senere gave Navn efter Opdageren. Efter ham