Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

453 fulgte Ballenh, som i 1839 opdagede den efter ham benævnte øgruppe Under 66° S. Br., og Sabrinalandet under 69° S. Br. , , Paa samme Tid viste tre store Expeditioner stg r det sydlige Polarhav, som vare udsendte as England, Frankrig og de forenede Stater. Dumont d'Urville opdagede i Februar 1838 la terre Ironis kkilippe (63°30S. Br.) og den 21 Januar 1840 la terre äclslio (66° 67 S. Br.). Næsten paa samme Dag opdagede Amerikaneren Wilkes under 172 D. L. en Kyst, som han fulgte over 300 geographiste Mile indtil 115° D.L. og som man til Wre for ham har kaldt Wilkes' Land. Men blandt alle Shdhavsfarerne fortjener dog Eng- lænderen Sir James Ross Palmen, thi han kom nærmest mod Polen og fulgte en steil Kyst indtil 79°S.Br., hvis vældige Gletschere strække sig langt ud i Havet. Under 77z° S. Br. overraskedes han ved et pragtfuld Udbrud af det næsten 12,000 Fod hoie Mount Erebus, det hderste Syds LEtna. De uhyre Flamme- og Røgsøjler, der stege op i Luften hsit op over Krateret, i Forening med den sneehvide Bjergkjede og det mørkeblaa Hav, dannede en Scene, hvis vidunderlige Unde blev forhmet ved den Omstændighed, at intet menneskeligt Die nogensinde forhen havde beundret den, ligesom den sandshnligviis aldrig vil blive seet mere. Alle Forsøg af de dristige Søfarende paa at trænge endnu videre frem mod Syd strandede paa en høi Isvold, som man fulgte et halvthundrede Miil, uden at man kunde opdage Spalter eller Fremspring. Om de af d'Urville, Wilkes, Biscoe, Balleny og Ross opdagede Kyster danne et sammenhængende sydligt Fastland eller høre til et stort Narkipel, bag hvilket et aabent Hav strækker sig, vil vel evigt vedblive at være uopdaget, da dette Spørgsmaal i ethvert Tilfælde kun kan interessere den abstrakte Lærdom, men Menneskeheden aldeles ikke kan vente nogen Nytte af dets Løsning. De Farer, som