Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

49 ben neppe stiger høiere end i Middelhavet, og der gives endog et Sted i Nordsoen, hvor der slet ikke finder nogen periodisk Stigning eller Fald af Vandene Sted. Man seer altsaa, at Forholdene i Nordsoen ere meget indviklede med Hensyn til Høide og Tid, og det var umu- ligt at forklare dem efter den simple Newtonfke Theori, indtil man ved de Iagttagelser, som i Aarene 1834 og 35 Paa den engelske Negerings Befaling bleve foretagne under Ledelse af Professor Whewell fra Cambridge i alle Verdens^ dele — Iagttagelsernes Antal beløb sig til 40,000 — kom Paa det Nene med, at Tidevandet paa hele Jbrden hoved- sagelig hidrører fra det store Oceans Flodbølger, som ved sine mangfoldige Forgreninger i de snevre, paa Oer rige Have og ved sin hurtigere eller langsommere Fremadrullen efter Havets større eller mindre Dybde foraarsager hine tilsyneladende Anomalier. Heraf kan det fuldstændigt for- klares, at Floden paa mange Steder først viser sig flere Timer efter Maanens Gjennemgang igjennem Meridianen, og at Springfloderne i vore Have ikke træffe nøjagtigt sam- men med Fuld- og Nymaaue, men først vise sig 36 eller 48 Timer senere, da de behøve saa megen Tid for at til- bagelægge den lange Vei fra det stille Ocean til Nordsoen. Da en ny Flodbølge iovrigt frembringes hver tolvte Time i Sydhavet, som altid paa den oveuangivne Maade regel- mæssigt udvikler sig i den samme Tidsfølge, indtræffe Flod- tiderne overalt i regelmæssige og lige Perioder efter hinan- den, og de knnne altsaa ogsaa overalt beregnes saa laug Tid forud, som det stal være, efter Maanens Stilling. I nautiske Kalendere flade vi derfor overalt Havnetiden (de Flodtider, til hvilke Floden regelmæssigt indtræffer ved Ry- og Fuldmaane) nøjagtigt angiven for enhver Søhavn, -et er af stor Vigtighed for Skipperen at fjende denne, thi derved er han istand til at beregne den Tid, paa hvilken han uden Fare og begunstiget af Floden kan løbe ind i en Havn, der er udsat for eu stærk Ebbe og Flod. Hartwig: Havet med dets Plante» vg Dyreverden.