Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

48 densdeel, der ligger iveren for den, antager den en nordlig Retning og tilbagelægger atter i 12 Timer den lange Vei fra det sydatlantiske Hav til den irste Kyst og til Mundingen af Kanalen. Otte Timer senere slaaer den mod Nordkap under 72° N. Br. og taber sig endelig i Polarlandet. Den naaer Nordsøen ad to forskjellige Veie. En af deus For- greninger bøier omkring Skotland og trænger herfra mod Syd ind i Vesterhavet. Fra Høiden af Galway tilbage- lægger den i 19 til 20 Timer Veien til Themsens Mun- ding. Dersom den f. Ex. Klokken 5 om Eftermiddagen viser sig paa Irlands Vestkyst, vil den indtræffe Klokken 8 ved Shetlandsøerne, naae Aberdeen ved Midnatstid, Hull Klok- ken 5 om Morgenen og endelig ankomme henimod Middag til Themseus Munding. Den anden Forgrening af den samme Flodbølge, som er slaaet ind paa den kortere Vei gjennem Kanalen, er imidlertid kommen 12 Timer foran, da den Klokken 5 kom- mer tilsyne ved Brest (paa samme Tid som hun ved Gal- may), Klokken 9 ved Brighton, Klokken 11 ved Calais og trængende gjennem Strædet naaer den allerede Themsens Munding ved Midnatstid. I den sydlige Ninkel af Nordsøen træffe altsaa to Flod- bølger sammen, som ikke ere frembragte paa een Tid, idet den, der gaaer omkring Skotland, har dannet sig 12 Timer tidligere i det stille ^cean, end den, der gaaer ind i Kanalen, og altsaa altid kan takke en foregaaende Flod for sin Oprindelse. Begge Flodbølgers samtidige Ind- træffe» bevirker naturligviis, at Vandet stiger høiere, saa at denne Omstændighed bidrager ikke lidet til, at store Skibe kunne seile opad Themsen indtil London. Derimod ind- træder det modsatte Forhold paa andre Steder af Nordsoen, hvor de to Flodbølger indtræffe til forskjellige Tider; idet den enes Ebbe falder sammen med den andens Flod, svække de gjenstdigt hinanden eller ophæve endog aldeles hinanden. Dette forklarer den lave Flod paa den jydske Kyst, hvor