Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Endskjondt Solen og Maanen ogsaa nmiddelbart gjore
deres Tiltrækningskraft gjældende i de mindre Have, forud-
sætter Udviklingen af en stærk Flod dog, at Maaneil og
Solen samtidigt begge staae i Zenith paa eet Pnnkt af Havet,
Medens de netop da først berøre Horizouten paa to andre eller
idetmindste paa eet andet Punkt af samme Hav. Paa det sidste
Puilkt indtræffer den laveste Ebbe samtidigt med Floden paa
det første Punkt. Men saavidt udstrakt er Oceanet kun paa
det. næsten den halve Jordkugle omsluttende Sydhav; knn
her har Havet den Brede, som udfordres til Frembringelsen
af en kraftig Flod, nemlig 90° eller en Fjerdedeel af Jor-
dens Omkreds; endog det atlantiske Ocean, som i Nærheden
af Mkvator kun maaler 40 til 50° fra Ast til Vest, er nde
af Stand dertil. Sydhavet danner derfor det vigtigste Ud-
gaugspnukt for Ebbe og Flod. Vi vilde vel endnu be-
mærke en Stigning og Shukuing af Baudene ved vore
Kyster, selv om hiiu uhyre Havflade var tort Land, og det
nuværende atlantiske Ocean fortrinsvils fortjeute Navnet
„det store", men den første Oprindelse til de kraftige Floder,
som paa saa mange europæiske Strandbredder naae en Høide
af 18 til 24 Fod (paa Sydkysten af Bretagne 18, ved
Cherbourg 18—20, paa Skotlands Vestkyst 18, i den irske
Kanal 24), maa søges ved vore Antipoder i Sydhavets
langtfjernede Vandørken. Derfra strider Flodbølgen, som
dannes 2 Gange daglig, fremad i vestlig Retning efter de
samme Love, som enhver anden Bølge, der er bleven frem-
bragt i et Vandbækken enten ved et Vindstød, ved Udkast-
ning af en Steen eller ved en anden Aarsag. Hurtigt stri-
ber den fremad over Havets Dybder, uaaer i 12 Timer
fra Van Diemens Land til det gode Haabs Forbjerg, og
4 Timer efter seer man den ved Brasiliens Kyster. Idet
den tildeels bøier om Jldlandet, fortsætter den sit Løb langs
med Amerikas Bestkyst til det Sted, hvorfra den oprindelig
er kommen, og fuldender saaledes sit Lob omkring Jorden;
tildeels hindret i videre Fremskridt mod Vest ved den Ver-