Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

46 I det store, aabne Hav er Flodens Høide almindelig ringe. De stærkeste Floder ere ved Otaheiti ikke over II Tommer og ved St. Helena ikke over 3 Fod. Men hvor betydelige Hindringer stille sig imod den stigende Flod, hvor den tvin- ges ind i silevre Kanaler eller udgyder sig i Havbugter af aftagende Brede, kan den svulme op til en overordenlig Høide over Ebbens Vandstand. I denne Henseende er i Amerika især mærkværdig Bugten mellem Nyskotland og Ny- Brunsvig, i Europa Bugten ved St. Malo og Kanalen ved Bristol. I den sidste skal Floden undertiden (ved Chep- stowe) naae en Høide af 70 Fod, og ved St. Malo stiger den ofte til 40 og 50 Fod. Under Ebbetiden danner denne lille Havnestad en Deel, af Fastlandet, og Havets Larmen lyder i lang Afstand; ved hot Flod forvandles den der- imod til en S, som kun staaer i Forbindelse med det faste Land ved en lang, smal, konstig Dæmning (le 8i!Ion). De takkede Klippe-masser, der i vild Uorden rundtom som Taarne rage frem sra den jevne, sandede Jordbund, begraves nu under Bølgerne, som med frygtelig Brplen slaae imod Sil- lons Bestyttelsesvolde og ikke sjeldent overøse den tøvende Bandrer, der iler henad den snevre Vei, med et salt Styrtebad. To af den franske Literaturs Stjerner, Chateau- briaild og La Mennais vare begge fødte paa St. Malo, og den mærkværdige Omgivelse, i hvilken de vare opvoxede, har vistnok ikke lidet bidraget til deres aandelig Udvikling. Fra deres forste Barndom viste en vidunderlig Fremtoning sig i sin hele Storartethed for dem, og saaledes maatte disse begavede Mænds Tanker tidligt rettes mod det Op- højede og Uendelige. I Baggrunden af Fundhbugten sknlle de stærke Floder naae en Høide as 60 og 70, ja endog as 100 Fod, medens den samtidige Flodhoide ved Mundingen af denne Bugt ikke udgjør niere end 9 Fod. Vandet voxer oste saa hurtigt, at det overrasker og opsluger det ved Strandbredden græssende Kvæg.