Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

45 under Ny- og Fuldmaane, det vil sige, naar Maanen staaer mellem Solen og Jorden eller Jorden mellem Solen og Maanen og altsaa begge Himmellegemers Virkninger falde sammeu, samt hvorfor Ebbe og Flod er mindst mider forste og sidste Kvarteer, det vil sigø, naar Solens og Maaneus Stilling afvige en Fjerdedeel af en Omdrejning fra hman- dett, og altsaa Maanefloden maa falde sammen med Sol- Ebben og omvendt. Men ogsaa Newton havde kun opstillet den sande Theori i sine almindelige Gruudtræk; der mang- lede endnu nærmere Udvikling, som deu fik ved Tobias Meyers Arbeider — allerede i Slutniugen af forrige Aar- huudrede modtog han en Belonniug for Havuetidsbestem- melserne i Englaud — af Mac Lauriu, Beruouilli, Euler, Laplace og i deu uhere Tid af Whewell. Man bebreider ikke sjeldeut Videuskabeu, at den ban- lyser Poesien og tager Trylleriet bort fra Skove og Marker, men dette er sandelig ikke Tilfældet med det Phænomeu, som her beskjæftiger os, thi hvilken digterisk Opfindelse kunde vel fylde vor Sjæl med et mere storartet Billede eud Tan- ken om den evige, rastløse, omkring Jorden kredsende Flod- bølge, som, følgende Himmellegemernes Lob, begyndte, saa- snart det første Urhav opstod paa den afkjolede Jordskorpe og som vil vedblive uden Ophor, saalceilge vort Solsystem bestaaer. Dersom hele vor Jordoverflade var bedækket med et lige dybt Hav, vilde Tidevandet overalt regelmæssig skride fremad fra Dft til Vest og overalt under samme Bredegrad bevare den samme Høide. Men nu brydes Flodbølgen overalt af Kyststrækninger og øgrupper, og den gaaer i Have af meget forskjellig Brede, Dybde og Skikkelse. Lave Strand- bredder forstyrre dens Strømning ved Gnidningsmodstan- den, medens deu ruller hurtigere fremad ved dybe, bratte Ahster. Paa Grund af disse Omstændigheder faaer Flod- bølgen paa mange Steder en ganske anden Netmug end den oprindelige og synes ogsaa paa forfljellige Kyster at være af Meget forskjellig Hvide.