Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
44 nias udtrykker sig endnu tydeligere, idet han siger, at Van- dene bevæge sig, som om de adlyde dette tørstige Himmel- tegn, der trækker Havet til sig. Disse sammenlignende Betegnelser hævede endelig Kepp- ler til klare Forestillinger om en Tiltrækningskraft. Ifølge ham stræbe alle Legemer efter at forene sig i Forhold til deres Masser. Hvis Jordens og Maaueus Bevægelser ikke forhindrede det, vilde de gjensidig nærme sig til hinan- den for at træffe sammen paa et Punkt, der ligger Jorden saa meget nærmere, som denne overgaaer Maanen i Masse. Maanen tiltrækker Oceanet, og herved opstaaer Ebbe og Flod i de større Have. Dersom Jorden ophørte at trække Vandene til sig, vilde Havets Vande hæve sig for at flyde over i Maanen. Ved den almindelige Forestilling om en gjensidig Til- trækning var imidlertid kun een Vei antydet til Løsning as Problemet; først den store Newton var af Forsynet bestemt til at opfylde sin Forgængers Propheti, at „Opdagelsen af Tyngdens sande Lov var forbeholdt en fremtidig Slægt, naar det maatte behage diaturens mægtige Skaber at aaben- bare Menneskeheden dens Mysterier". Newton beviste først, at den Kraft, hvorved Flodbølgen frembringes, ikke er lig med den hele Tiltrækningskraft, som Himmellegemet Udover paa Jorden, men at den kun svarer til Forskjellen mellem den Kraft, hvormed Himmellegemet tiltrækker Jordens Midtputtkt og dens Overflade. Det blev herved klart, hvorfor Bandet ikke blot strømmer hen mod den Deel af Jorden, som er vendt mod Maanen, men ligeledes mod den Deel, der vender fra denne,samt hvorfor Maanen, som udøver en 16OGauge mittdre Tiltrækttittgskraft paa Jorden end Solett, dog frembringer en stærkere Flod end Solen, thi Maanen tiltrækker det Punkt af Jorden, som er vendt mod den, med stærkere Kraft end Middelpunktet, medens Solen kun tiltrækker det med 12OOO stcerkere Kraft. Man forstod nu ogsaa, hvorfor stærkere Flod opstod