Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

43 Phocceerne fra Masstlia vovede først 70 Aar efter denne ufrivillige Opdagelsesrejse at benytte deu af Kolæus fuudue Vei og hinsides Herkulesspilerue besøge Havnene ved Tar- tessus eller Gades (det nuværende Kadix), med hvilke de fra nu af indtraadte i regelmæssig Handelsforbindelse. Med hvilkeu Bevægelse maae ikke de hjemvendende Sø- fareres Landsmænd have lyttet til deres vidunderlige Fortæl- liuger om Oceanets afvexleude Stigen og Falden! De have vistuok ikke været mindre forbavsede end vore For- fædre, da disse hørte de første Nordpolsarere fortælle om de svømmende Isbjerge og om Solen, der aldrig gaaer ned om Sommeren i Polarhavet. Saaledes lærte Massilierne allerede 500 Aar før Kristi Fødsel at kjeude Ebbe og Flod, men under Folkeslagenes daværende hoist mangelfulde og eeusidige Samkvem med hveraudre udbredte disse Kundskaber sig knn langsomt fra det ene Sted til det andet, og dette var Grnnden til, at Ebbe og Flod ikke tildrog sig Philosophernes og Naturfor- skernes Opmærksomhed i nogen høiere Grad før efter Alex- anders Erobringstog, som ikke blot aabnede Veien til det røde Hav og den persiske Bugt for den græske Handel, men ogsaa snart gjorde Alexandrien til Hovedsædet for den græske Videnskab. Phænomenet falder i den Grad sammen med Maanens Bevægelser og Forandringer, at dets Afhængighed deraf umu- ligt ret læuge kunde undgaae de skarpsindige Grækere. Bi læse derfor hos Plutarch, at allerede Pytheas fra Massilia (Marseille), der som bekjendt opdagede Ultima Thule (sand- shuligvlis det nuværende Island) og var samtidig med Alexander, tilskrev Maemett Indflydelse paa Ebbe og Flod. Äristoleles udtalte samme Meuiug, og Cæsar siger udtryk- leligt ((lommonl. lid. !V. 29), at Fuldmaauen fremkalder den høieste Flod i Oceauet. Allerede Strabo erkjender eu tre- dobbelt Periodicitet af Ebbe og Flod, soul retter sig efter Maanens daglige, maanedlige og aarlige Stilling, og Pli-