Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

42 Sen Wieringen og udvidede de Aabuiuger, som forbinde Zuidersoen med Oceanet. Ved Oversvømmelserne i 1232 og 1242 omkom meer end 100,000 Mennesker, og Storm- floden i 1287 begravede i Friesland alene mere end 80,000 Tffere under sine Bølger. Gjennembruddet i 1385 udvidede betydeligt Kanalerne mellem Elie og Texel, saa at store Slibe nu lnnde seile indtil Amsterdam og Eulhuizeu, hvilket tidligere ikke havde været muligt. Oversvømmelsen i 1421 er især mærkværdig derved, at den skal have flyttet hele Bheu Dortrecht med den Grund, hvorpaa den stod, bort fra sin Plads (?). Disse store Naturbegivenheder erindre os uvilkaarligt om den Lighed i Skjæbne, der sindes mellem Nederlænderne og Beboerne af Vesuvs frugtbare Skraaniug, hvor sorskjellige end ellers Omgivelserne ere. Begge trues med pludselig Undergang af to forskjellige Elementer, og dog leve de i Glæde og Munterhed, hine bag ved de Diger, som saa ofte skuffede deres Forfædres Tiltro, disse ved Foden af en altid rygende Vulkan. Saa let vænner Mennesket sig til de Skyer, der altid true hans Hoved, men kun hoist sjeldent udsende tændende Lyn. De Floder, der Paa Nordsoens Kyster anrette saa skræk- kelige ødelæggelser, iagttages som bekjendt neppe i Middel- havet, og der hengik derfor mange Aarhundrede, for Græ- kerne og Romerne lærte at kjende det store Naturphænomen Ebbeog Flod af egen Anskuelse. De sokyndige Phøuicere, som allerede i den sjerueste Oldtid besøgte det laugt bortliggeude Britannien og den arabiske Bugt, vidste uaturligviis meget tidligere, at Oceanets Lande asvexleude steg og faldt. Den første Hellener, som nogensinde saae Ebbe og Flod, var Kolceus fra Samos, der, „da han omtrent 600 Aar fyr Kristi Fødsel vilde seile til Wgypten, af østenvinden blev drevett til Nett Platæa og derfra ved Guds Styrelse, som Herodot betydningsfuldt tilføjer, gjennem Strædet ud i Tceanet". (Kosmos.)