Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

55 ligt med Atmosphceren og snart udgydende sig som et frugt- bart Regnstyl over vore Marker. Vandet er, næst den endnu mere bevægelige Luft, den største Vandrer paa Jor- den. Det kjender alle de undersøiske Landes Skjonheder, klattrer op paa Spidsen af de meest utilgjængelige Bjerge, synker dybere ned i Jordens Skjød, end Bjergmanden nogensinde har gravet eller det artesiske Boer nogensinde har trængt, og gjør Kondorens Vinger til Skamme, thi om denne endog svæver uok saa høit op over Audesbjergeue, stiger den lette Sky dog endnu høiere. — Blumenbach fik eugaug Besøg as tre Veuuer, som lode sig aumelde ved et besynderligt Visitkort, et Stykke Lava fra Vesuv, hvorpaa der var indtrykket Navnet Leopoldo. Den Ene (Humboldt) var kommen saa høit op paa Chimborazo, som enduu ingen før han; den Andeu (Leopold v. Buch) var trængt ned i Jordens dybeste Schatter; den Tredie eudelig (Gay-Lussac) havde i eu Luftballon hævet sig op til de hpieste Græudser, i hvilket Meuuesket kan aaude. Hvilke Neisende! og dog gives der ikke eu Vauddraabe, uden at den i Tidernes Løb har reist endnu meget længere.*) I det næste Kapitel ville vi tale om de draabeflhdende Vcedskers Vandringer gjennem Luftens Rige og uuder og over det faste Lauds, Overflade, men nu blive vi paa Havets Omraade for at beskrive deu tredie og sidste Art af de Bevægelser, som stude Sted i Vandeues Skjød, nemlig de regelmæssige, vedvarende Havstrømniuger, efterat vi have talt om de uregelmæssige Bølger, der frembringes af Viudeu, og om den regelmæssigt afvexleude Ebbe og Flod, der be- virkes ved Soleus og Maauens Tiltrækuiug. Deu Maade, hvorpaa Havstrømningerne opstaae, er ligesaa interessant, soin deres Virkninger ere betydelige. Derfor maa Læsereu ikke lade sig afskrække af følgende *) Blumenbach pleiede at fortælle denne Historie i sine Forelæsninger over Naturhistorie.