Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

_______ Fsrste Afdeling: Havets phhsiske Geographi. Side Fsrste Kapitel.................................................... 1. Verdenshavets Størrelse. — Længden af dets Kyster, bratte Kyster, Klippekyster og flade Kyster. — Hvor dybt er Havet, og hvorledes er Beskaffenheden af dets Bund? — Brookes Apparat til at sondere store Dybder i Havet. — Det atlantiske Havs Dybde efter Maury. — Telegraphplateauet mellem Nyfoundland og Ir- land. — Beregning af Dybden efter Bølgebevægelsens Hurtighed. — Oceanets Vandmængde. — Havets Grcendser forandre sig be- standigt. — Opflytninger, Hævninger og Sænkninger. — Ved- bliver Niveauet at være uforandret, og er det overalt det samme? — Havvandets Bestanddele. — Hvorfra kommer Saltet i Havet, og hvilken er dets teleologiske Betydning? — Havets Varmegrad. — Polarisens Sommer- og Vintergrcendser. — Et mærkværdigt hydro- statiskt Phcenomen i Flodernes Mundinger begrundet paa den for- skjellige Tyngde af Fersk- og Saltvand. — Havvandets ejendom- melige blaa Farve. — Forskjellige Modifikationer, som det under- gaaer. — Undersøiske Landskaber i Soen, som kunne sees gjennem det klare Havvand. Andet Kapitel -......................................................................31. Havets Bølger. — Deres Oprindelse. — Stormbølgernes Hvide og Hurtighed paa det aabne Hav, efter Scoresby, Arago, Ross, Wilkes. — Deres Hpide og Kraft ved Kysterne. Tredie Kapitel....................................................._ Ebbe og Flod. — Beskrivelse af dette Phcenomen. — Storm- floders ødelæggelser paa flade Kyster. — Hvad vidste de Gamle om Ebbe og Flod? — Grundaarsagerne hertil, opdagede af Keppler og Newton. — Theoriens Fuldstcendiggjørelse ved La Place, Euler og Whewell. — Hvirvler, som opstaae ved Ebbe og Flod. — Mal- strsmme. — Charybdis. — Barren ved Seines Munding. — Euripus. Fjerde Kapitel.........................................................................54. Havstrøm-Mgerne. — Deres Opstaaen. — Ækvatorialstrøm- men. GolEMu^en. — Dens Indflydelse paa det yesteuropæiske Klimck. peruvianske Strpm. — Den japanesiske Strpm.