Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

58 modsat Retning, altsaa fra Dst til Vest, Dersom omvendt et Legeme pludseligt nemede en høiere Brede med Wkvato- rialhurtighed, vilde det ile foran alle derværende Legemer i Retningen fra Vest til Dst. Heraf kommer det, at alt det Havvand, som strømmer fra Polerne til Mkvator, efterhacmden faaer en Bevægelses- retning mod Vest, medens det fra Mkvator til Polerne strømmende Vand efterhaauden føres mod Nst, eller med cmdre Ord, at de vestlige Strømninger ere meest fremher- flende i de tropiske Have, men derimod de østlige under de høiere Breder. Meu foruden Jordens Notation gives der endnu en Mængde Indflydelser, som modificere og bestemme Havstrømningernes Retning. Paa mange Steder møde store Fastlande, langtudstrakte Kyster, Forbjerge eller Ner Strøm- ningerne og tvinge dem til at slaae ind paa en anden Vei, eller de afledes fra deres oprindelige Bei ved Ujevnheder af Havbunden, ved undersøiske Bjergstrog og Højsletter (Pla- teauer, Sandbanker). Vedholdende Viude tvmge Havet ind i en Bevægelse efter deres Retning og fremskynde eller hiudre Strøniuiugeu. Saaledes samvirke den vedvarende tropiske Dsteuviud og de under de høiere Breder fremher- skende Vestenvinde med den ulige Opvariniug til at drive ZEkvatorialhavets Baud mod Vest og det tempererede Beltes mod Dst. Ogsaa Ebbe og Flod, hvis Bevægelser i de tropifte Have følge Himmellegemerues Lob fra Dst til Vest, ligesaa- velsom de efterhaanden iudlrædeude timevise Foraudriuger af Lufttrykket, der gaae i samme Retning og ere saa regel- mæssige i det hede Varmebelte, bidrage til, at Strømnin- gerne i det tropiske Hav blive vestlige. Ettdelig maae mange Strøittttittger ogsaa viude eller tabe i Kraft eller faae en forandret Retning, eftersom Solen under Aarstidernes Gang fortrinsviis belyser den nordlige eller deil sydlige Halvkttgle. Ved denne Mangfoldighed i Birkmnger og Modvirkttmger frembringes nu en Mængde Strømninger og Modstrpm-