Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

satte finder Sted under de høiere Breder; idet nemlig det Paa Overfladen mere og mere afkjolede Vand bliver tungere, synker det ned paa Havbunden, og nu maa det, for at gjen- oprette den ved Solens Varme forstyrrede Ligevægt, nød- vendigt strømme mod ZEkvator, medens det fortrænger det varmere og lettere Vand for igjen at vige for det senere følgende koldere Vand, efterhaanden som det selv er blevet opvarmet. Naar vi nn tænke os, at Jorden ikke dreiede sig om sin Axe, og at den overalt var bedækket med et lige dybt Hav, vilde det ved Overfladens ulige Opvarmning betingede Kredsløb af dens Vande foregaae paa en meget simpel Maade, idet saavel de varme som de kolde Strømninger overalt vilde løbe i modsatte Retninger mod Nord og Syd. Meu en Mængde Hiudriuger træde iveien herfor, og den største og almindeligst virkeude af disse er Jordens Dreiuiug om sin Axe, som giver de strpmmeude Vande en foraildret Netliing. Det er indlyseude, at Grundeu til, at vi ikke mærke vor Plnuets bestandige Omdreiuiug fra Vest til Dst, ligger deri, at vor hele Omgivelse tager lige Deel deri. Alt, hvad der ligger uuder deil samme Bredegrad, dreier sig med ceus Hurtighed omkring Jordaxeu; meu uuder forskjel- lige Parallelkredse er dette ikke mere Tilfældet, thi uuder LEkvator maa ethvert Punkt af Overfladen aabenbart i Dagens Lob beskrive en lemgt større Kreds end s. Ex. under eu Brede af 60°. Medeus et Punkt der er i Besiddelse af en Hurtighed af 1400 Fod i Sekuudet, bevæger det sig her kuu med eu Hurtighed af 700 Fod i det samme Tids- rum, og ved Poleu behøver det endog fulde 24 Timer til Omdreiuiugeu om sig selv. Dersom derfor et Legeme pludseligt fra høiere Breder blev flyttet ued til LEkvator og kun var i Besiddelse af deu samme Hurtighed, som det for havde, maatte del blive til- bage for de hurtigere roterende Legemer, som allerede vare der, og derved vilde det see ud, som om det bevægede sig i