Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

64 Gomara httrer allerede i sin almindelige Historie om Vestindien, at det vel ruaa have været Indfødte fra Labrador, de først bekjendte Amerikanere, der nogensinde kom i Berøvelse med Beboerne af den gamle Verden. At Eskimoere, der sloges ud af deres Kurs af Havet, i tidligere Tider hyppigere saaes paa de nordeuropæiske Kyster end nu, har sin Grund i deres daværende større Udbredelse, thi Rask's og Finit Magnussetts Forskniuger have beviist, at i det ellevte og tolvte Aarhundrede beboedes hele Kystlandet fra Labrador til det gode Viiuland, det nuværende Massachusetts og Connecticut. (Humb. Ans. d. di.). Naar vi sammenligne Klimaterne paa de modsatte Kyster af det nordatlantiske Hav med hinanden, finde vi en bety- delig Forskjel til Gunst for den gamle Verden. Labradors Jsregioner ligge mider samme Brede som Plymouth, hvor Myrther og Laurbær hele Aaret staae i det Frie. Ny- Jork, der ligger sydligere end Rom, har en koldere Vinter end Bergen i Norge, der ligger 20° nordligere. Medens Havet paa de nordvestlige Kyster af det gamle Fastlaild vedbliver at være aabent en stor Deel af Aaret indtil over 80° Brede, og Havnen ved Hammersfest uilder 70° efter Nusegger aldrig skal fryse til, ere Grønlauds lige- overfor liggeude Strandbredder bedækkede med evig Is. Hvilkeu Koutrast mellem de frygtelige, øde Egne ved Hudsousstrædet under 60—61° og Trondhjem nuder 66°, i hvis Nærhed Kirsebærrene enduu modues (man kjcuder intet andet Exempel herpaa paa Jorden), eller Færoerne (640 N. Br.), paa hvilke talrige Faarehjorder græsse, og Bhgsædeu eudnu rigelig lvuner Laudmandens Flid, og dog ligge de alle uttder de samme hoie Bredegrader af 62° og 6ZO. Det er ittgeil Tvivl underkastet, at vi Nordvesteuro- pæere fortrinsviis kunne takke Golfstrømmen for denne vort Klimas større Mildhed, thi deuue Strøm tilfører bestaudigt